Klågem skrev:Hejsa derude.
Vi har lige købt hus hvor eneste varmekilde er et pillefyr.
Kedlen er en Roca 30 og brænderen en TB mini.
Huset er på 218 kv/m og godt isoleret (nyere hus)
Hvordan skal jeg indstille fyret for at få den optimale forbrænding?
Pt står det på program 1 (4kw) og blæseren står på ca. 3
Fyret kører ikke hele tiden men med ca 3-4 min interval hvor det tager 5-6 piller af gangen.
Røggassen er ca 180 grader og kedelen er på 70-80 grader.
Med de temperaturer som vi har lige nu virker det ikke forkert på mig. Men hvornår skal jeg give fyret noget mere effekt.
Håber på nogle fornuftige svar
På forhånd tak
Klågem
Nordjylland
Så er det nok heller ikke værre!
Jeg har selv en TB-mini på en Salamander.
Jeg har sat en røgvender ind i kedlen, hvilket sænkede min røgtemperatur.
Her trækker anlægget et hus på 300 m2 + et værksted på 112 m2 og i øjeblikket kører den på trin 1 og blæserhåndtaget 40% åben eller ned ad skalaen. Min blæser har ikke talinddeling. Min røgtemperatur ligger på 200 grader og kedelteperaturen på ca 55-75 grader efter hvor meget jeg aftager.
Du kunne jo eksperimentere med at sætte blæseren lidt ned. Det er kun åbningen du regulerer, så blæseren lyder nogen lunde ens.
Jeg har fundet ud af, at det for mig er mest hensigtsmæssigt at lade fyret køre kontinuerligt, så jeg undgår pausefyring med deraf gående optændinger, der kan gå galt. Du vil ikke kunne køre kontinuerligt for tiden, men nok når vi kommer længere frem i kuldeperioden, idet den indfyrer for mange piller på trin 1, til det du kan aftage.
TB-minien har nogle svagheder, der først rigtig er blevet tydelige for mig det sidste års tid.
Flammeføleren er nu lavet af så elendigt materiale at kappen omkring selve "øjet" smelter ved det mindste tilbagepust under optændingen.
De træpiller man det ene år får kan være perfekte, men næste år lortepiller, som giver smuld. Det mærker du ved at pillerne stopper op i faldskakten og stopper fyret fordi det optiske øje blændes, hvis ikke det allerede er sket ved at glassene støver til pga det meget smuld og støv.
Risikoen for tilbagebrænding er betydelig ved smuldholdige piller.
Sørg for at have et gløderør, et par flammefølere, et par glas, måske et optisk øje og et par reflekser på lager. Bestil straks en ny blæser når den ændrer lyd! Så er enden nær.
Alt sammen er desværre dyrt og skal bruges meget jævnligt og firmaet, Biovarme, er ikke særlig minded for andet end at sælge reservedele i et væk. Det er også meget svært at få fornuftige råd fra den kant.
Hvis du får ødelagt din flammeføler og den viser fejl 6, kan du, når du følger optændingen og kan se, at der er kommet gang i ilden, lige hurtigt kortslutte føleren et øjeblik, og på den måde komme igang med indfyring af brændsel, men pas på og vær over det. I den situation må du gå ned i indfyret mængde og få den til at køre kontinuerligt. Så behøver du da ikke at sidde og fryse i den kolde juleaften!!
Jeg skal have skiftet mit fyr, forhåbentlig til næste år, men det bliver igen en støbejernskedel, måske ikke ligefrem en Roca, men så en Viadrus, idet jeg ikke gider skifte pladejernskedel for hver 6-8 år, og så en rigtig stoker, der ikke er så sensibel over for varierende brændsel som TB-minien.
Hvis du kan få ordentlige piller, tror jeg at du kan få udmærket glæde af dit anlæg. Det er i hvert fald meget dyrt at få noget mere fancy anlæg.!!
![:) :)](./images/smilies/icon_smile.gif)