Indlæg
af MartinLau »
@Joshva: Jeg har brugt splitten fra øldåse. Den skal bare lige klippes til med en knivtang. I den aflange mellemrum mellem de 2 motorer på brænderen, sidder der en ledning i venstre side. Det er fotocellen.
For mit vedkommende har der også været en del arbejde. Tilsyneladende skulle der ikke ret meget til, før mit brændte ud. Lidt forskellig indstilling, selv med assistance fra Ekopower, hjalp ikke på problemet.
Jeg har fået det til at virke med pellx flammevagten og det lader nu til at virke for resten med standard fotocellen også. Så når flammevagten står af, skifter jeg tilbage til standarden.
Grunden til, at jeg så gerne har ville køre ned til 10% er, at fyret har buldret en hel del. Det har været et irritationsmoment og derfor har jeg prøvet at spare opstarter.
I første omgang var det meget voldsomt, men efter at have flyttet trækstabilisatoren længere væk fra fyret, som Ekopower anbefalede, hjalp det lidt. Derudover har jeg monteret en aluminiumsring (lavet af nhBioservice), der ændrer diameteren fra Ø133 til Ø70, som tager vibrationerne.
Ekopower mistænker, at der ikke er træk nok i skorstenen, hvilket muligvis også er korrekt. Der er ca. 170cm vandret røgrør ind til fyret.
Det kan så være, at jeg smider brændefyret ud til sommer og placeret EkoHeat'en i dens plads lige ved siden af skorstenen.
Alt i alt er jeg godt tilfreds med EkoHeat'en, selvom der stadig er buldren, som jeg skal have bugt med. Da fyret kører hele døgnet uden opstarter, så er det ikke generende.
Ringer man til Ekopower, så har der for mit vedkommende altid været hjælp at hente. Tager Dan ikke tlf. med det samme, så ringer han tilbage inden for kort tid.
En lækker ting i den nye software (har i hvert fald ikke oplevet det tidligere) er, at jeg kan genstarte fyret uden den tømmer herden og tænder op igen.
F.eks. efter opdatering eller tømning af askeskuffe.
1. Hvis der er gløder tilbage i herden, så smid en lille håndfuld piller derned.
2. Måles der ikke lux inden for kort tid, så kør en selvtest på røgsugeren.
3. Tryk på start
Nu køres der kun 1 gang med askeristen og hvis der stadig er lux, går den direkte i "Forbrænder"-mode. Top lækkert!
Venlig hilsen
Martin Lau
-----------------------------------------------
Better to reign in hell, than to serve in heaven!