lamborg » 04 Oct 2012, 10:17 skrev:
Det er ligesom om at der menes at staten er en grisk pengepuger som kun har til formål at udfører en omvendt Robin Hood og sjæle fra de fattige for egen berigelse. Men staten er sgu da os alle sammen og det danske samfund koster penge at drive.
Der er rigtig træls er at det er fandens svært at foretage økonomiske dispositioner der rækker bare få år ud i fremtiden fordi politikkerne har så travlt med at lave alting om.
Som f.eks dem der de sidste par år har været tilskyndet til at droppe oliefyret og i stedet investere i jordvarme eller anlæg der kan brænde biomasse. Etableringsomkostninger er væsentligt større på jordvarmen, men til gengæld er der mere arbejde i at fyre med biomasse. Dem der har stået over for det valg har jo ikke typisk haft et nyere hus der kan nøjes med en gennemsnitsafgift. Typisk er det jo et gammel hus med højest middelmådig isolering og heller ikke nemt at energirenovere (og heller ikker sikkert at ejerne har råd). Så de kan jo nok se frem til en forsyningssikkerhedsafgift væsenligt over gennemsnittet.
Hvad vi skal af med i afgift for at være selvforsynende med varme i vores hus fra 1928 er der ingen der ved endnu. Kan frygte at vi skal betale efter hvad huse af den årgang typisk koster i opvarmning uanset at et er energiforbedret så godt som muligt. Hvis det forslag der er sevet kommer til at stå ved magt kommer vi af med mindst 6% oveni vores varmeudgift næste år og formentligt det dobbelte (gammelt hus). Og det stiger bare frem mod 2020 hvor der skal hentes næsten 3 milliarder på forsyningssikkerhedsafgiften.
Det er heller ikke mange år siden at vi bruge en "formue" på at få renoveret en skorsten og satte en brændeovn op. Den er et godt supplement til stokeren, men det er ikke mange m3 brænde der komme igennem om året. Kommer de en afgift per skorsten så ryger den nok ud på trods af herlighedsværdien ved en kold vinterdag at kunne kigge på flammerne og mærke strålingsvarmen fra den.
Vend den dog om og vær stolt af DU kan bidrage til at dette samfund er trygt og godt at leve i.
Jeg vil bare gerne kende udgifter/afgifter på forhånd _inden_ jeg investerer min hårdt beskattede indkomst.
Det kan give god mening med afgifter der kan få folk til at spare på energien, men har man ikke nogen alternativer at vælge imellem vil en afgift jo bare være en straf. Boede vi i f.eks Odense eller Esbjerg ville jeg kunne opvarme boligen billigere med fjernvarme end på træpiller. Men den mulighed har jeg ikke. Vi kan vælge mellem el eller biomasse (fordi oliefyr vil de jo også have helt forbudt) og jeg ved heller ikke om jeg vil kunne få dispensation til at grave slanger ned i jorden indenfor beskyttelseslinjen fra fredningen. Så er der kun biomassen tilbage - uanset pris/afgifter