![:cry: :cry:](./images/smilies/icon_cry.gif)
Jeg har i 5 år haft en Green Heat løs pillebrænder på min gamle støbejerns Salamander kedel. Det fungerer bare perfekt. 6-7 tons piller om året. Det er bare PISSE IRRITERENDE at skulle støvsuge og rense kedlen 1 gang om ugen. Så nu skal jeg have et pillefyr MED ASKESKUFFE og helst også selvrens. BS1016 med Woody brænder og en 500 l. silo må være det jeg skal have. Men jo mere jeg læser om dette tilsyneladende ideelle pillefyr/brænder, jo mere bliver jeg i tvivl. Der er så mange indlæg om, hvordan fyret skal indstilles og ikke indstilles - om det er sommer eller vinter. Om der er VVB eller VVP, trækstabilisator eller shunt. Det lyder edderma... indviklet og besværligt. Jeg er vant til min Green Heat. Installeret med præ-indstillet værdier for blæser, snegl, optændingsperiode - ganske få justeringer ved installering for 5 år siden. Har kørt upåklageligt siden. skiftet herd en gang og glødetænder en gang. Modulerende drift - finder selv ud af at tænde og slukke efter behov - sommer eller vinter. Om vinteren skal jeg bare oftere hælde piller på magasinet. Om sommeren er alt lukket af undtagen VVB, som den selv finder ud af at holde i drift med ca. 3 kg piller i døgnet. Jeg skal ikke røre en finger, så det er jo lige før jeg har lyst til at købe en løs BS1016 og sætte min Green Heat brænder på. Så får jeg en fantastisk nem brænder og en god kedel med rens. Eller er det lige så problemfrit med en Woody og uden alle de justeringer, som det kunne se ud til i Forummet . Og ja, som skrevet så er jeg ny i forummet, men "gammel" træpille-gamet, så jeg kan godt tåle de tæv, der kommer
![icon_cheesygrin.gif icon_cheesygrin.gif](./images/smilies/icon_cheesygrin.gif)