Hej BFE
Undskyld det sene svar
Den eneste måde at forhindre uafbrændte piller i at falde ned i askeskuffen er, at regulere det ved at indstille tidsintervallet for askeskrabet til den rette ballance mellem tilført mængde piller og askemængden.
Askeskraberen er ca. 1-2 cm høj og kører plant med bunden i herden. Dvs. at den "i princippet" kun skraber den aske der er bundfældet/ligger nederst...
Dette burde "i princippet" betyde, at den skraber under de brændende piller og kun tager aske med.
Asken bliver samtidigt skubbet lidt frem i herden, af de nye piller der falder ned fra faldrøret bagerst i brændkammeret og sammen med ovenstående betyder det at det "i princippet" kun er ren aske der skubbes ned i askeskuffen.
Grunden til jeg skriver "i princippet" hele tiden er, at der jævnligt ryger lidt delvist afbrændte piller med ned i askeskuffen, hvor de så ligger og ulmer til de er blevet til aske...
Askeskuffen er dog placeret i bunden af forbrændingskammeret og så længe at pillerne stadig kan afgive deres restvarme til kedlen er der vel ikke decideret et problem i det...
PS: når jeg tømmer askeskuffen ca. 1 gang i måneden er det fuldstændigt rent aske uden uforbrændte piller, så alt i alt fungerer systemet vel ok..??