Alle komponenter i en motors startanlæg er dimensioneret efter hinanden, og passer sammen.
Det gælder startbatteriets kapacitet, ledningernes længde og dimension, samt starterens effekt, alt sammen naturligvis i forhold til selve motorens størrelse.
Hvis en enkelt af disse ting får en fejl, så vil der typisk afsættes en masse varme lige netop der - men det er bestemt ikke en eviggyldig sandhed. Hvis fx startermotorens ledning fra startrelæet ind til selve motoren er rustet over, så går der jo ingen strøm - og så afsættes der heller ingen varme jo
Dette er fx set på en del Ford Escorter.....
Men hvis problemet skyldes en dårlig/tæret forbindelse, så går der stadig en strøm når man forsøger at starte maskinen- og en dårlig forbindelse giver også en masse spændingsfald.
Derfor mit råd om at gå i gang med et voltmeter.
Varmen udvikles af strømmen gange med spændingsfaldet - så er der en dårlig forbindelse, så bliver den typisk meget varm...
Selv efter en del år som automekaniker blev jeg så sent som i sidste uge inviteret op til dans af en rusten kabelsko på en pluspol - først da det begyndte at ryge fra den fangede jeg problemet, der var et spændingsfald på 3 volt ved ca 8 ampere bare over kabelskoen til selve polen....
Jeg var sikker på at den var spændt og i orden, men det var den så bare ikke...
Håber det kunne bruges
/Lars