Indlæg
af Landlyst »
Ja så kom dage tidligere end vi havde regnet med.... Vi havde i går snakket om vores dejlige schæfer og at han var blevet dårliger, hans sår helede ikke og han kunne ikke lade dem være, lige meget hvad vi gjorde for at holde dem rene og tørre... (og lampeskærm ville være dyreplageri), benene var begyndt at ikke virke når han skulle op at stå, han gik og klat sked over alt... Så i aftes besluttede vi at i næste uge skulle han til dyrlægen for sidste gang, det var en hård beslutning... Men da vi stod op i morges var der blod over hele gulvet han havde dryppet fra det sår, han har jo nok gnavet i det... Og der var lort indimellem også, og han lagde med hovedet 20cm fra en stor klat... Så var vi klar over at det kunne ikke vente til tirsdag, han var blevet så meget ringere i løbet af natten at det var skræmmende... Og han travede hvileløst rundt... Så omkring kl 10 blev han løftet ind i bilen, han kunne ikke selv.... Og så fik han hans sidste køretur (noget som han elskede helt vildt, det var faktisk en overgang ikke en bil, men et mobilt hundehus... ) Og så fik han den bedøvende sprøjte og sov ind og slut var noget som var en meget stor del af min kones liv, hun havde haft ham i 1/3 af hendes liv... Det er hårdt ved hende.. Og må sgu indrømme at nok er jeg landmand og har slået mange dårlige dyr ihjel, for at de ikke skulle lide... Men her måtte jeg sgu lade tårene rulle...
Og ved godt at vi har gjort det bedste for ham, han har være glad og selv bededag da vi legede med minigraver, så var han ligeså tosset som han plejede, så det er gået meget hurtigt og det gør det måske endnu svære men vi ved jo vi skal den vej alle sammen...
Men stille det er det....