Hejsa.
Jeg har en god stor vogn med tvillingehjul til min traktor. Lige nu har den et trælad på omkring 2x4 meter. Jeg leger med tanken om at bygge den om til skovvogn da træladet er meget nemt at afmontere da det er skruet fast med en række bolte. Faktisk kunne man lave det på en måde så man kunne skifte mellem skovvogn og ladvogn.
Nå men mine egentlige overvejelser går på hvordan skovvognen kunne opbygges. Jeg arbejder primært i 3 meter stykker der bliver savet/kløvet af en Hakkipilke. Det kunne være fedt hvis nu jeg kunne fylde skovvognen med min frontlæsser og så lave et system hvor de kunne trille direkte fra vognen og over på kløveren der jo har sådan en afsætningsplads med et bånd der kører. Jeg har prøvet at lave en simpel tegning:
Hvis nu man lavede det på en måde så 2 af stængerne kunne slås ned og fungere som rampe/skinner. Så slipper man for at tage tømmeret ned fra skovvognen med traktoren, hvorefter det skal op på kløveren med enten håndkraft eller en minilæsser. Gode input til konstruktionen modtaget med glæde
Ved ikke om man kan lave et "led" i knækket der kan holde til belastningen - hvor kraftige stålbjælker tror I skal bruges hvis man helt ser bort fra min Georg Gearløs løsning?
V.h. Emil