Hej Stokerpro'er
Jeg står for at skulle udskifte mit gamle oliefyr, og efter meget søgen på nettet (her i blandt dette forum) er valget faldet på et Stoker fyr.
Med fare for at ligge op til religionsdebat
Kunne jeg godt tænke mig at høre jeres forslag til nyt Stoker.
Kravne er følgende:
- Minimal vedligeholdelse (Selvrensende keddel, iltstyring og hvad der nu ellers kan automatiseres, så vi kommer så tæt på oliefyrets egenskaber)
- Det bliver primært piller som der skal fyres med, da jeg ikke har de store opbevaringsmulighed (til løsvægt som korn, flis osv), og at brændsel skal komme i 15-25kg. sække.
- Automatisk tænding - Altså INGEN pausefyring
- Fyret skal være "pænt" da det skal stå i bryggers/kælderen (undlad derfor woody, scotty osv)
Fyret skal opvarme ~200m2 og evt. i fremtiden kunne håndtere yderligere 80m2 kælder.
Fordelingen er 165m2 med radiatore 35m2 gulvvarme. Hvis resten af kælderen (80m2) tages i brug, bliver det gulvvarme.
Huset er fra 1900 men total renoveret i 1995, så forventer medium isolering og er pt. energimærket D.
(alle ydervægge + lofter er isoleret med mindst 200mm, samt vinduer udskiftet i ´95)
Pt. er årligt olieforbrug på ~2500L
Jeg har haft et godt øje til Baxi Novo Pellet 14, men er ikke 100% afklaret. Desuden nævnte skorstensfejeren at der muligvis skulle sættes en ekstra stålkerne ind i skorstenen hvis jeg valgte så højtydende fyr som Novo Pellet??
- Hvad koster sådan noget? Skorstenen er muret går fra kælder til 1.sal og selvfølgelig ud af taget (ca 2 m over)
Hvad skal der anvendes af div. pumper, shunts osv.
Nogen som kan give klarhed over en stykliste, så man kan danne sig et bedre overblik. Budgettet er pt. max sat til 100.000,- inkl. varmvandsbeholder, shunts, pumper mv. Kort sagt ALLES