Har lige investeret i en ny el-kædesav, fordi jeg er ved at være træt af den gamle, en Bosch AKE 35 (noget i den stil). Den har ellers gjort det godt i de ca. 10 år jeg har haft den, men jeg skal nu bruge 2 nøgler for at løsne sværdet (den ene bolt knækkede for en tid siden, blev boret ud og erstattet af én et gevind større). Desuden er motoren kun 1200 W, og det er for lidt når man holder kæden skarp og filer ryttere med vinkelsliber.
Ville egentlig have købt en Stihl, for at holde stilen
(har en Stihl MS260 til brug udenfor matriklen), meeen - 2.465,- !! Det er godt nok for pebret. Den kan trods alt kun save træ. Faldt så over Texas EK 2000-40.
Den får god omtale i diverse tests, specielt når prisen tages i betragtning.
Pricerunner viste at Bilka (? ? ?) var billigst med den, pris 699,-, men de havde ikke flere på "bilka.dk".
Tlf. kald til Ebj. afd. De havde på lager endnu, så mig afsted i formiddags, selvom jeg ikke gider at komme i de overbefolkede varehuse. Jeg købte den sidste de havde.
Trods møgvejr skulle det nye værktøj selvfølgelig afprøves, så den blev fluks samlet og fik påfyldt olie.
Olietanken rummer 0,25 liter
Inden jeg så mig om, havde jeg fået en 3 meter stamme, ø50-ø70 cm, vistnok ask (det er hårdt og tungt som bøg og meget lyst i veddet), delt i seks stykker.
Saven har dog én fejl. Den har svært ved at komme af med spånerne den rette vej nedenud, så de kører med kæden rundt og kommer ovenud. Træls
Udmundingen snævrer lidt ind, så den er lige blevet øget en smule med en hobbykniv og en rasp. Det hjalp, men ikke nok, så der skal skæres/raspes en smule mere.
Vil nok mene mine 700,- er givet fornuftigt ud.