Under indtryk af, at jeg undersøger alverdens ting omkring et nyt fyringsanlæg, er det faldet mig ind, at det måske ikke er så attraktivt at investere en masse i et anlæg, der kan fyre med korn.
Hvis 1 ton træpiler koster kr. 2000 og 1 ton korn koster måske kr. 1500 og korn har en brændværdi på måske 50% af træpiller, får jeg en fornnemelse af at der er en tusse i manko til den forkerte side pr. ton????
Er jeg galt afmarcheret??
Når man dertil skal lægge en masse bøvl med slagger, aske, tæringer, "etik", kridtdosering osv osv, bliver det lidt svært for mig at overskue situationen til gunst for mig!??
Den med etikken kan jeg nok klare, så længe man fra magthavernes side fylder tusinder af kroner pr. ha. ud til bønderne i braklægningsstøtte, med endnu vildere prisstigninger på jord til følge, med deraf følgende dårligere rentabilitet pr. ha, med deraf følgende endnu højere ha.støtte og endnu flere brakmarker med endnu mere brakstøtte osv. osv osv. (Sært som det erhverv nyder så megen bevågenhed i forhold til os andre tumber, der bare må gå på røven når konjukturerne er os imod!! Sorry, det var politisering, som er uvedkommende
)
Så længe den slags støtteordninger til passivitet eksisterer og man vil beskatte initiativer til co2 neutral brændstof (rapsolie til diesel!) i øvrigt, giver jeg fanden i, hvad der er etisk korrekt for mig at fyre og køre med.
mvh
ktm, som er rundet af bondeslægt, men slet ikke forstår, hvad der lige sker inden for den sektor længere.
