Jeg har skrevet om emnet i et par andre tråde, men gør det da gerne igen.
Jeg har en Esbe LTC 100 ladeunit (samme princip som termovar, ladomat mv.). Den fungerer udmærket og holder tilløb til kedlen på 62-65°C, men den originale pumpe (Wilo RS 25/4) kunne ikke følge med på højeste trin, når kedlen ydede max. Temperaturen kom en del over de ønskede 80°C.
Købte og monterede derfor en Wilo 25/6.
Det irriterede mig, at den ikke kunne følge kedlens varierende effekt. Under opfyring og udbrænding lå kedeltemp. under ønsket temp. (80°C), og i mellemtiden lå den over. Dette var med pumpen på trin 2.
På trin 3 kunne kedlen ikke følge med, og temp. lå typisk på 70-75°C.
Og - NEJ - det vil ikke hjælpe at skifte termoelement i LTC'en. Det vil kun flytte variationerne til et andet sted på temp. skalaen.
Byggede så en gl. hast.regulator (fra ventilation) i pumpens el-forsyning. Trin 3 på pumpen og ca. 70% på regulatoren gav et rimeligt resultat, men stadig ikke stabil ladetemp. til akku.tankene. Hvis jeg ikke gik og skruede på regulatoren, varierede ladetemp. mellem 72-73°C og 87-88°C, alt afhængigt af, hvor i fyringsprocessen den var, og også afhængigt af brændslets kvalitet.
Efter megen higen og søgen fandt jeg frem til, at ESR31D fra vvfs.dk var den billigste løsning (hvis man kan kalde 1.250,- + 100,- i fragt for billigt
).
Det er en simpel solvarmestyring, som regulerer pumpehastighed efter en målt temp. Noget med at den "klipper perioder", uden at jeg vil rode mig ud i en forklaring om dette.
Den regulerer 0-100% i 30 trin. Jeg har været nødt til at sætte et minimum (trin 17). Kører pumpen langsommere i opfyringsperioden, bliver den "overhalet" af selvcirkuleringskraften (akku. er over kedel), med det resultat at tilløbet til kedlen ikke kommer op på de ønskede 60°C de første par timer.
Nu ligger kedeltemp. konstant på 80°C (+/- 1,5°C), og lagdelingen i akku.tankene er gået fra at være god til at være perfekt.
Til at stoppe kedelblæser og ladepumpe, når kedlen er udbrændt og jeg ikke er i nærheden, har jeg installeret en Laddomat røgtermostat. Da røgtemp. ind imellem kan blive høj, har jeg ikke købt den gængse til 50-300°C, men en der dækker 50-500°C, og så har jeg placeret føleren i et dykrør i røgrøret. Den med at montere føleren udenpå røgrøret du'r ikke - efter min mening. Der er da stor forskel på rørets overfladetemp., afhængigt af, om det er rent eller der er sodlag i det.