For at ta' det sidste først: Solvarmen gi'r stort set ingenting i denne tid, så den ville jeg ikke basere nogetsomhelst på. Jeg tror, det meste går til lednings- og varmetab. Jaja, der kommer da et par graders stigning i vores 300 ltr. beholder af og til. Men, det er mest hat og briller. Og 4 kWt på en god dag, det er ikke engang svarende til ét kilo piller.
Det kræver også, at beregningen er "kalibreret" rigtigt, måske er det ikke så præcist ved lavt flow? Forsyningen fra solvarmen ændrer sig, når vi får noget forår.
Om du kan varme varmt vand, bolig OG kælder op med 15(?) kilo piller om dagen, tror jeg er tvivlsomt. Men, det må vel komme an på en beregning ud fra energibehovet for huse med den isoleringsgrad. German Pellets holder i øvrigt ikke, hvad de lover. Test af pillen viser et energiindhold på lige knap 5 kWt/kg mod 5,4 i "reklamewatt". Så du har lidt færre indfyrede watt at regne med, ca. 7,5% faktisk.
Til sidst må man vel så nævne, at en 16 kW brænder er knapt så økonomisk som f.eks. en 10 kW. Alt andet lige må "tomgangstabet" være større i den store. Eller udnyttelsen af brændslet bedre i den lille, om du vil.
Men, selvfølgelig skal du da ha' trimmet fyret og se, hvad det gi'r.
PS: Jeg husker ikke, om det fremgår, men hvad brugte du før i liter olie eller MWt?