Jeg er ny inden for træpiller og har for få uger siden fået mit første træpillefyr, som er en Iwabo S1X Villa brænder monteret på en kedel model H430 fra det - for mig - ukendte Tjekkiske firma OPOP. (Min VVS mand siger, han står 110% inde for at det er en god kedel - men er der nogen her der har erfaring med den?)
Installationen fungerer upåklageligt, og det er jo dejligt at spare penge i forhold til olien
![:) :)](./images/smilies/icon_smile.gif)
Jeg har et enkelt spørgsmål, som jeg håber I kan hjælpe med:
Mine piller kommer fra en 300 liters Mefa silo og bliver jo så "kastet" ned i brænderen via et rør. Grunden til at jeg siger "kastet" er, at der faktisk er så meget tryk på, at enkelte piller rammer i brænderen for derefter at springe videre og lande i askeskuffen. Jeg kan således ved den ugentlige tømning af askeskuffen finde en god håndfuld ubrugte træpiller.
Det er naturligvis spild af gode piller, så jeg vil høre, om der er nogen, der har en god ide til hvordan man "bremser" farten på pillerne lidt - skal man stille røret mere skråt på brænderen for at nedsætte pillehastigheden, eller er der andre gode ideer?
På forhånd tak,
Søren