lille_smed skrev:hej
har lige fjernet mit rør på min atmos 25 .. det var halvt fyldt at støv og aske .. fyre jeg forkert eller er det normalt
Hvis støv/aske er tørt og løst, er din fyring OK. Så kan det - som jeg ser det - kun være tale om at røggassens strømningshastighed gennem din kedel er større end den er i røgrøret. Når hastigheden nedsættes, vil støv/askepartikler "falde ud" af røggassen.
To hovedfaktorer spiller ind på strømningshastigheden:
1
Gennemstrømningsareal ved kedlens hedeflader versus røgrørets gennemstrømningsarel.
2
Røggassens volumen. Det er samme antal kg røggas der passerer i kedlen og i røgrøret, men volumen bliver mindre når temp. falder. Noget jeg iøvrigt har gået og tænkt på ved dimensionering af min kommende røggaskøler, men som jeg ikke har fået gjort noget ved før nu, hvor dit indlæg triggede mig.
Jeg googlede: "luft varme udvidelse" og fandt nedenstående tabel, som godt nok gælder for luft, men da en stor del af luft og røggas er nitrogen, passer det vel også nogenlunde på røggas (hvis nogen ved bedre, så korrigér mig).
Tabellen gælder for 1 kg luft ved konstant tryk. Skorstenstræk har i denne beregning minimal betydning.
Temp. (gr.C) Volumen (m3)
30-------------------0,870
75-------------------0,999
100-------------------1,071
150-------------------1,215
200-------------------1,358
250-------------------1,502
300-------------------1,645
350-------------------1,789
400-------------------1,932
450-------------------2,076
Dvs. at 1 kg røggas afkølet fra 450 gr.C til 150 gr.C faktisk skrumper fra 100% til 58% (1,215/2,076*100).
Regner man lidt videre på tallene uden de store matematiske nøjagtigheder, kommer jeg frem til at 1 kg røggas ved 1000gr.C fylder 3,655 m3 - altså ca. 3 gange så meget som ved 150 gr.C.
Hmmm - var godt klar over at luftarter udvider sig ved opvarmning, men så meget . . . . .
(endnu engang - korrigér mig hvis jeg er røget af sporet)