Kedel temperatur igen igen …
Ja vi / I har jo diskuteret dette et par gange. Jeg har ikke rigtig set den røde tråd endnu, så jeg har lavet et par målinger. Faktisk en del, men det er kun de sidste der begynder at tegne et billede at hvad det er der sker…
Fyret startes med en kedel temperatur på 17-18 °C, efter 5- 10 minutter startes målingerne. Dette er nok lidt hurtigt, da intet er rigtig gennemvarmt på dette tidspunkt. Men anyway der måles nu præcis hvert 5 minut, indtil fyret når max temp. (sat til 80 °C i styringen)
Det første der gik galt var selvcirkulering op til ekspansionsbeholderen … så jeg måtte lukke for ventilerne. Så gik det lidt bedre, men ikke godt nok. Temperaturmåleren i styringen manglede en decimal ! Så alle gode gange 3 og målingerne er nu i hus !
Første graf viser hvad der er målt overordnet set:
Det ser jo meget forventet ud. En stort set jævn kurve, som egentlig ikke fortæller mig ret meget andet end en kontinuert kurve og ikke specielt mange fejlmålinger. (som forventet)
Næste kurve er virkningsgraden målt med Siegerts formel hvor jeg dog må gætte mig til en ilt %. (sat til 10 %) Jeg forventer at ilt procenten er stort set uændret gennem forløbet, men her kan jeg dog tage fejl. Jeg er ved at bygge en ilt måler og når den kommer op og køre så vil jeg selvfølgelig gentage målingerne.
Virkningsgraden er faldende som forventet ved højere kedeltemperatur. Hvis kurven var kørt helt op til 80 °C så ville den nok ramme tæt på DTI’s målte 86,4 % for netop min OT 28 kedel. (målingen ved 53°C er lidt ”skæv” men jeg har dog ikke ville rette den)
Se så langt så godt, alt kører som forventet. Siegerts formel måler jo hvor meget energi der slipper ud i skorstenen, men hvor meget varme får jeg så ind i huset ?
Min brænder kører jo konstant med en vis mængde piller per minut. Ved at måle temperatur stigningen i kedlen per minut, så kan jeg jo se hvor meget varme (energi) jeg får ud af mine piller.
Til venstre aflæses temperaturstigningen per minut, målt i °C. X aksen er kedlens temperatur. Ser vi bort fra de første 30 minutters opvarmning, så får jeg altså varmet mine ca. 300 L vand og ca. 450 kg jern op med ca. 0,55 °C per minut. Men ved 70 °C begynder det at gå rigtigt galt !!!
Her får jeg kun 0,4 °C for den samme mængde træpiller. Altså 28 % mindre varme til kedelvandet ….. desværre måler min styring ikke helt så præcist så fyret gik i modulerende mode ved ca. 72 °C
Ja ja der sker mange sjove ting. Men hvor er det lige filmen knækker for mig ??? 28 % varmetab kan jeg ikke rigtig forklare.
MVH Søren