Vi har samme sokkel som dig og en glasfiberstang på 8 meter. Den blev sat op på min 40 års fødselsdag, uden min viden, men jeg havde altid ønsket mig en.
Vi var på Tenerife og fejre min fødselsdag. Da vi en uge senere kom hjem, klokken 3 om natten midt i Januar måned, så stod stangen midt i haven. Min kone havde sørget for indkøb og allieret sig med naboen om at vise folkene hvor den skulle stå, mens vi slikkede solskin på Tenerife.
En god gave og godt tænkt på af konen, det er nu 30 år siden! Og sokkel og stang er stadig rigtig flot.
Vi havde samme betænkeligheder med farven på soklen, men blev enige om at rød nok var for dominerende, så den blev malet hvid og falder på den måde godt ind i omgivelserne. Er dog blevet malet mange gange efterfølgende, men altid hvid.
Smag og behag er forskellig og man kan gøre som man vil, men nu spørger du efter farve, og det her er så mit bidrag.