Indlæg
af martin_b »
Det lyder fornuftigt, det med trykforskellen.
Forsikringsselskaberne har nok lidt ret, når de siger, at i mange ældre huse er træk et forventeligt problem. Det er svært at komme helt til livs. Jeg døjer selv med det rundt omkring i mit hus fra 1864. Jeg har ellers lige fået skiftet hele taget og lavet alt efter kunstens regler. Men det trækker stadig hele vejen rundt i loftet på mit badeværelse, og visse steder gennem hjørnerne i skråvæggene på 1. sal.
Problemet på badeværelset løser jeg ved at pille loftet ned, og bygge en "kasse" i hele loftets udstrækning, som er helt vindtæt. Nedenunder kommer så dampspærre og gipsplader. Det regner jeg med løser problemet.
Et moderne hus er konstrueret helt anderledes end et ældre hus, og skal også trykprøves, for at sikre at det er helt tæt. Her klarer man så ventilationen med et mekanisk ventilationsanlæg.
Jeg bor jo ikke så langt fra dig (lidt syd for Ribe - iflg. din profil befinder du dig i Rødding), så hvis du har lyst, så vil jeg gerne komme forbi og sparke hus. Det er tit nemmere at hjælpe, når man er fysisk til stede - og når der er fire par øjne på, ikke mindst.