Hej svsommer
Jo i gamle dage, da var der et løst låg man kunne lægge ind over beholderen, når man var færdig med at fylde vand på anlægget, som dengang blev gjort ved at bære vandet op på loftet i spandevis, og så hælde det på anlægget, indtil det var helt fyldt op.
Det var før, der var indlagt vand i husene, man pumpede det op ude i gården med en gammeldaws håndpumpe.
Ja, - det er rigtigt forstået, at vandet i en ekspansionsbeholder hæver og sænker sig, alt efter hvor varm vandet i anlægget er.
Det kan man tydelig se, hvis der er monteret oliefyr. Når olifyret netop starter, så er vandstanden længst nede i beholderen, når så det slukker, så er vandstanden hævet sig en lille smule.
Det vil sige, at en ekspansionsbeholder "trækker" vejret, ½ - til 1 hel liter, alt efter hvor stor anlægget.
Vandet udvider sig 4 % fra 4 grader op til 99 grader
(Ved 4 grader da vejer en m3. vand 1.000 kg. men ved 99,9 grader, da vejer det "kun" 958,45 kg.)
OK. Det var et sidespring, men det er denne vægfyldeforskel, der får et anlæg til at selvcirkulere. Altså køre rundt uden pumpe.
Det bruges meget ved solvarmeanlæg, når de bliver udført på en bestemt måde. Solfangeren skal være under v.v.beholderen.
Der tager man vægtfyldeforskellen ved bestemte varmegrader og ganger med højdeforskellen fra midten af kedlen (eller solfangeren) til midten af den øverste radiator (eller v.v.beholder). på denne måde, finder man det man kalder drivtrykket.
Drivtrykket er det tryk, der skal til, for at overvinde modstanden i rørlængder og fittings og ventiler med mere.
Nok om det.
Ja, - jo større en kedel er, des størrer skal tilgangsledningen til ekspansionsbeholderen være.
Jeg lægger et kopi af tabel nr. 38 ind, så du kan se størrelserne.
Og så lidt om kedelstørrelser.
Kedler beregnes med, hvor stor fladen er, som vender ind mod ildstedet + den flade, hvor røggassen transporteres gennem inden den når ud til skorstenen.
Videre hedder det sig, at du kan afbrænde 1 kg. olie af pr. m2. varmeflade, og 1 kg. olie indeholder ca. 10.000 kilokalorier.
Det er altsammen nogle tal, man bruger, når man skal dimensionere en kedel.
Selvfølgelig regner man først ud, hvor mange kilokalorier huset har brug for. For at kan gøre det, skal man lave en "varmetabsberegning"
Det er lidt mere kompliceret, hvis det skal gøres rigtigt, men nu om dage, har man fundet frem til en noget nemmere tommelfingerregel.
Hvis du vil vide mere i enkeltheder, synes jeg, du skal læse til maskinmester, men det tager jo lidt længere tid.
Men det var, hvad jeg gjorde.
M.v.h.
Ernst
Første smed med solvarme i dk.