Har du lyst til at støtte Stoker Pro? Læs mere her: Støt Stoker Pro Forum

Højt pilleforbrug

Diskussion og spørgsmål vedr. kedler, installationen og skorstenen
Akkumuleringstank, VVB, Trækstabilisator
Besvar
HobbyBonden
Stoker I
Stoker I
Indlæg: 2
Tilmeldt: 02 jan 2021 15:13

Højt pilleforbrug

Indlæg af HobbyBonden » 02 jan 2021 19:05

Hej alle her på Stokerpro. Jeg har gennem de sidste 1.5 år kigget med herinde og fået mange gode tips, så tak for det.

Jeg laver denne post i håbet om at der er nogen af jer der måske har nogen bud på om der kan laves nogen forbedrende tiltag som kan reducere mit pilleforbrug.

Her er en beskrivelse af huset.
Vi bor 2 voksne og 1 barn i et 1.5plans hus på landet, hvor vi snart har boet i 2 år. Huset er oprindeligt bygget i 1930'erne. Bolig arealet er ca. 180 m^2 hvoraf de 50m^2 er på overetagen. (gang, toilet og 3 værelser) Overetagen er lavet til beboelse en gang i 70'erne og er utæt og dårligt isoleret.
Stue, køkkenalrum, kontor og bryggers er renoveret i starten af 2000'erne med gulvvarme (se billede af gulvvarme styring her) [image]gallery/image/2386/source[/image]
Badeværelset og soveværelset ser ikke rigtigt ud til at være renoveret siden 70erne. Der er nyere vinduer i hele huset.
Væggene ser ud til at være hulmurs isolerede.

Beskrivelse af varmesystem.
Pillefyret (OPOP kedel med 10 eller 16kW brænder og ældre styrings version, jeg kender ikke alderen på anlægget) står i en garage som er bygget på den ene endegavl på stuehuset.[image]gallery/image/2384/source[/image][image]gallery/image/2383/source[/image][image]gallery/image/2382/source[/image]
Der er ingen iltstyring på fyret og der ser heller ikke ud til at være nogen trækstabilisator på skorstenen.
Skorstenen er nok ca. 6m høj og muret i gule sten. Jeg tror den tidligere har været brugt til et fastbrændselsfyr.
Varmerørene går herfra ind i huset gennem soveværelset. I soveværelset går fremløbsrøret ned i gulvet og løber ud i bryggerset gennem vandvarmeren og hen til badeværelset og derfra op på loftet og tilbage til soveværelset og ud til fyret igen. På loftet går rørene uisolerede gennem rummene ved gulvet og er sandsynlig isolerede i skunken. Se den primitive skitse[image]gallery/image/2391/source[/image]
Varmtvandsbeholderen har mulighed for eldrift om sommeren. (Vi har et 6kW solcelleanlæg) Dog virker dette ikke sammen med sommerdrift af fyret. [image]gallery/image/2385/source[/image]Da kuglehanen under beholderen lukker for gennemstrømningen i systemet, hvis gulvvarme shunten ikke kalder på varme. Det bevirker at fyret ikke kan styre temperaturen ret godt.

Pilleforbruget lå det første år på ca. 10tons og tror det bliver lidt lavere da jeg har trimmet lidt på anlægget og efterhånden fundet ud af hvordan det er strikket sammen.
Blandt andet kan nævnes at gulvarmen kørte på nødprogram med 60grader varmt vand den første vinter.
Huset ligger sådan at der er mange store træer der skygger for huset om sommeren, så det har været for koldt at slukke fuldstændigt for fyret. Den første sommer kørte fyret derfor kontinuert. I denne sommer har jeg haft fyret sat på urstyring med 2 start om dagen morgen og aften. Dette sænkede forbruget en god del om sommeren.
Jeg synes mit forbrug er meget højt, sammenlignet med hvad mange af jer skriver herinde burde jeg kunne komme længere ned.
I de her dage ligger forbruget ca. på 30kg per dag.

Jeg har bestilt rockwool rørskåle til at isolere de fri rør ved kedlen.
Kunne det give mening at installere en O2 styring og en trækstabilisator?
Derudover har jeg tænkt på at få lavet en bypass under varmtvandsbeholderen så den kan køre på EL om sommeren. Jeg har også overvejet at lave sådan at jeg kan undgå at sende varme på loftet om sommeren.

Jeg har ikke lyst til at lave nogle "dyre" ændringer da vi har en plan om at lave en gennemgribende renovering om 10-15 år hvor varmesystemet skal laves om.

Jeg håber nogen af jer har nogen gode bud. Om ikke andet kan jeg få at vide at der ikke er noget at gøre.


Brugeravatar
Dunas
Stoker XIV
Stoker XIV
Indlæg: 989
Tilmeldt: 15 apr 2010 18:17
Mit fyr: Version 7.0680 BS - 10 og 16 Kw brænder.
Areal: 153
Brændsel: 6 mm træpiller
Årligt forbrug: 4 tons
Givet likes: 53 gange
Modtaget likes: 126 gange

Re: Højt pilleforbrug

Indlæg af Dunas » 02 jan 2021 19:33

30 kg forbrug med det vejr vi har nu, er okay. Pt. ligger jeg omkring 25 kg.
Tænker, dit fyr står et koldt sted, hvis jeg forstår det korrekt på din beskrivelse. Så er der et pænt varmetab via rør fremløb/returløb.
Som du selv er inde på, få isoleret alle rør (varme afgang fyr og retur varme til fyr), helt ind i huset, hvor der er varme.
Så tror jeg du vil opleve mindre forbrug. Selve kedel er isoleret, kan se det er en BS.
Jeg bruger ikke O2 styring, start med og få isoleret alle rør.

Brugeravatar
thy
Supporter
Supporter
Indlæg: 10378
Tilmeldt: 09 dec 2006 17:17
Mit fyr: Baxi 1,5 350L
Areal: 190 +værksted 130
Brændsel: Estonia
Fremviser gerne i postnummer: 5560
Dagligt forbrug: ca 8-30
Årligt forbrug: ca 5-6
Geografisk sted: Frøbjerg (FYN)
Givet likes: 101 gange
Modtaget likes: 269 gange
Kontakt:

Re: Højt pilleforbrug

Indlæg af thy » 02 jan 2021 19:52

forbruget er rimeligt ok

som ovenfor og vil bestemt have en ventil på vvb,så den lukker når vandet er opvarmet,som det er nu svarer det til radiator uden termostat og vandet suser lige igennem

ps fyldte på idag lige godt 27kilo i døgnet 190m2
Mvh thy.... ps viser gerne Banditten frem hvis det sku være 402.gif
https://stokerlog.dk/public.php?userid= ... 96df9256b2
Flemming Illum Nielsen

Jens
Stoker XV
Stoker XV
Indlæg: 1078
Tilmeldt: 15 jan 2007 23:26
Mit fyr: MGM 15 Comfort + Passat Atmos m. akku.
Areal: 275
Brændsel: Træpiller + brænde i Atmos'en
Dagligt forbrug: ?
Årligt forbrug: 6 t + brænde
Geografisk sted: Sydvestjylland
Givet likes: 75 gange
Modtaget likes: 60 gange

Re: Højt pilleforbrug

Indlæg af Jens » 02 jan 2021 20:01

Trækstabilisator er også en billig forbedring, som ofte hjælper til en bedre og mere jævn forbrænding.
Synes heller ikke de 30 kg er alarmerende, tror det passer meget fint til husets alder og isoleringsgrad.
Valg af rumtemperatur og længden af brusebade spiller også rigtig meget ind på det endelige forbrug. Forskellen mellem 21 og 23 grader i rummene gør nok mere forskel end de fleste lige regner med.
Mvh Jens

Hvis du ikke ændre kurs, - så risikere du at ende der, hvor du er på vej hen !

Jens
Stoker XV
Stoker XV
Indlæg: 1078
Tilmeldt: 15 jan 2007 23:26
Mit fyr: MGM 15 Comfort + Passat Atmos m. akku.
Areal: 275
Brændsel: Træpiller + brænde i Atmos'en
Dagligt forbrug: ?
Årligt forbrug: 6 t + brænde
Geografisk sted: Sydvestjylland
Givet likes: 75 gange
Modtaget likes: 60 gange

Re: Højt pilleforbrug

Indlæg af Jens » 02 jan 2021 20:08

Af hensyn til din skorsten ville jeg nok overveje at isolere røgrøret, da det er temmelig langt og røgen derfor taber en del varme der.
Ikke sikkert det er et problem, men løbesod i en muret skorsten er ikke usædvanligt ved for lav røgtemperatur, - og det er lidt træls hvis det ødelægger skorstenen. Men måske har din skorsten isokern, og så er det måske ikke nødvendigt, i så fald vil det jo selvfølgelig være lige så rart at beholde varmen fra røgrøret i fyrrummet.
Mvh Jens

Hvis du ikke ændre kurs, - så risikere du at ende der, hvor du er på vej hen !


svanggaard
Stoker XV
Stoker XV
Indlæg: 1214
Tilmeldt: 08 aug 2013 00:34
Mit fyr: RTB 10kW/ATMOS DC18S/Morsø
Areal: 189+110VVB
Brændsel: Selvskovet brænde, træpiller og sol
Fremviser gerne i postnummer: 9830
Geografisk sted: Tæt på Hjørring
Givet likes: 147 gange
Modtaget likes: 282 gange

Re: Højt pilleforbrug

Indlæg af svanggaard » 02 jan 2021 20:21

Isolering af rørene i fyrrummet er helt sikkert en god ide. Da jeg selv kom i mål med isolering faldt temperaturen i fyrrummet markant og jeg sparede 2-3 kg om dagen. Jeg har dog fortrudt at jeg kun fik 20mm rørskåle. Jeg skulle ha' valgt 30mm - i det mindste på fremløb.

Jeg har ikke erfaring med trækstabilisator. Den kan ikke skade, men jeg tror jeg ville starte med at holde øje med røgtemperaturen. Det er en af de bedste indikatorer på om kedlen kører nogenlunde optimalt. Anskaf et infrarødt termometer - det kan du også bruge til at teste rørisolering mv.

10 Tons piller er lidt svært at forholde sig til - der er en del forskel på brændværdien på træpiller alt efter mærke. Du kan hurtigt forøge eller reducere forbruget markant ved at skifte mærke.

HobbyBonden
Stoker I
Stoker I
Indlæg: 2
Tilmeldt: 02 jan 2021 15:13

Re: Højt pilleforbrug

Indlæg af HobbyBonden » 03 jan 2021 16:37

thy skrev:
02 jan 2021 19:52
forbruget er rimeligt ok

som ovenfor og vil bestemt have en ventil på vvb,så den lukker når vandet er opvarmet,som det er nu svarer det til radiator uden termostat og vandet suser lige igennem

ps fyldte på idag lige godt 27kilo i døgnet 190m2
Skal sådan en ventil køre med en hysterese på reguleringen? eller skal den laves som en gulvvarmeshunt af princip? Jeg forstår ikke helt funktionen af det, da vandet i min centralvarme har samme temperatur som vandet i vandvarmeren gerne skulle have. Vil varmetabet så ikke blive det samme uanset?

Jeg vil starte med at lave isolering hvor det er muligt og så undersøge røgtemperaturen i skorstenen yderligere inden jeg overvejer en trækstabilisator.

Forbruget lyder til at være inden for det normale, så jeg må leve med regningen eller få konen til at skrue ned for varmen :roll: . Jeg synes egentligt heller ikke problemet er størst her om vinteren, det er mere om forår og efterår hvor jeg synes forbruget er højt. Men det kan være at tabet her i systemet bliver højt i forhold til varmeforbruget i huset da fyret nærmest konstant kører på 10% eller i pause. Har i jeres fyr slukket om sommeren? eller hvad gør i for at reducere tomgangsforbrug?

Brugeravatar
Dunas
Stoker XIV
Stoker XIV
Indlæg: 989
Tilmeldt: 15 apr 2010 18:17
Mit fyr: Version 7.0680 BS - 10 og 16 Kw brænder.
Areal: 153
Brændsel: 6 mm træpiller
Årligt forbrug: 4 tons
Givet likes: 53 gange
Modtaget likes: 126 gange

Re: Højt pilleforbrug

Indlæg af Dunas » 03 jan 2021 17:10

Jeg har også en 10 kw brænder. Den køre ikke døgnet rundt i denne årstid. Den er slukket ca.6-8 timer i døgnet pt. Alt efter hvor koldt det er udenfor.
Hvis det bliver rigtig koldt, kommer den nok til og køre hele døgnet. Men det er ikke sket endnu.
Til forår/efterår gætter jeg omkring 12 timers slukket i døgnet. Om sommeren når det er varmt er den helt slukket, hvis der ikke lige er behov for et par timers varme på en halv kold sommerdag.
Mit træpilleforbrug er på knap 4 tons pr. år. Ca. 75% af dette forbrug bliver brændt af fra Dec til og med marts mdr.
Fra April til Nov. er det ca. 25% af det samlet forbrug.


Besvar