Placeringen af din Automix er helt korrekt. Har selv samme set-up.
Automix har problemer med at holde indstillet temp. når flow er meget lavt. Jo kortere afstand mellem føler og ventil jo bedre.
På aktuatoren er der 3 justeringsskruer.
De to til højre er temp. setpunkt. Den øverste regulerer op til 40°. Når den er skruet op på max., flytter regulering automatisk til den nederste hvor man så kan indstille fra 40° og op.
Skal man regulere under 40°, skal den nederste stå på minimum.
Og så til sagens kerne
Den venstre justeringsskrue er til at indstille pulslængden med, mellem 0,3 og 2 sekunder. Den ene side er til "venstredrift" og den anden side (sjovt nok
) til "højredrift".
Pulslængden er den tid aktuatoren kører når den får signal.
Temp. pendling kan dæmpes/fjernes ved at ændre pulslængden. Om den skal øges eller mindskes afhænger i høj grad af anlægget. Mit anlæg kører mest stabilt med pulslængde på minimum (0,3).
Prøv at ændre pulslængden og se hvad der sker. Og hav så tålmodighed
Automix'en skal have rimelig lang tid til at falde til ro.
Hvis det er blevet værre eller ikke har ændret sig, så prøv at skrue den anden vej.
Edit: Rimelig lang tid er mindst ½ time.