Det bliver ikke så nemt at tage billeder af mit system, idet jeg så skal skille ret meget ad, og det er jo ikke sikkert, at din kedel er indrettet som min.
Kunne du ikke vise, hvordan di kedel ser ud, så kan jeg evt. komme med forslag?
En Salamander som min har langsgående røgkanaler i toppen. Her i har jeg lagt et par "galger" som danner grundlag for en skamolplade, der hænger ca 15 cm under undersiden af disse kanalers bund/rist.
Jeg har simpelthen lavet galgerne af nogle ½" rørstumper og fittings. Det måtte jeg så skifte i fjor efter 6-8 års brug, da de var brændt i smadder.
Som jeg husker det, fik jeg røgtemperaturen ned fra ca 300 til 200 grader ca. Jeg var lidt for ivrig, så jeg lavede for meget modtryk, hvilket gav mig en del tilbagebrændinger, indtil jeg fik styr på afspærring og blæser.
Jeg kender flere, som skifter deres pladejernskedler ud hver 8-10 år pga tæring. Min var brugt da jeg købte den for 500 kr. for snart 18 år siden! Så i grunden skulle jeg vel nu til at begynde med min 3. kedel, hvis jeg havde valgt en moderne pladejernskedel.
Når jeg sammenligner mit forbrug med andres, herunder Levi's er jeg ganske fornøjet.
![:) :)](./images/smilies/icon_smile.gif)