Side 1 af 2

Benekov R 15

: 28 jan 2007 17:49
af Fuse
Hej allesammen.
Jeg går for tiden og planlægger at udskifte mit gamle kombifyr, med et pillefyr af mærket Benekov R 15.
Da jeg absolut intet aner om pillefyr, vil jeg spørge om nogen af jer har erfaringer med denne type fyr, og om der er ting i den forbindelse som jeg bør være opmærksom på?
Huset er på ca. 200 m2, og jeg har i andre af Jeres indlæg læst mig frem til at model R15 må være den rigtige størrelse...
Mange hilsener fra en fremtidig pillebruger :oops:

: 28 jan 2007 17:58
af soc
Jeg har absolut ingen erfaring med r15éren men har erfaring med liagro og benekov vl50.

R15 matcher for mange deres behov i forbindelse med opvarmning af huset.

Jeg ved at Karsten fra Liagro vil gå "gennem ild og vand" for at få liagros fyr til at køre, hvis der skulle være problemer.

Indstillinger og ideer til dit fyr, vil du få rigeligt af her i forum, da der er mange ejere af tjekkiske elskere tilstede i forum.

Samt andre gode ideer og tips vil du også finde rundt omkring her......

: 28 jan 2007 18:43
af Ulrik
Ja hvis du gerne vil fyre med korn eller rapspiller, skal du nok overveje Tornadomodellen. Den skulle efter sigende være eminent til korn.
Derudover er der mulighed kridtdoserer og autotænding.

Ellers er der jo altid nogle små fif som f.eks. smide et stykke rockwool oven på øverste låge for mindre varmetab.

Jeg synes selv at styringen var frustrende, fordi der er så mange indstillingsmuligheder. Nogen synes den er svær, andre synes den er nem :)
Men du kan jo altid spørge herinde.

: 28 jan 2007 20:19
af Klaus
Jeg kan også kun sige at jeg er glad for min Benekov.. Hvor godt isoleret er dit hus ? Jeg har 233kvm ikke særlig tæt hus og jeg tror en 15ner vil komme på arbejde hvis det var den jeg havde valgt ..

: 28 jan 2007 21:13
af Smedstoker
Jeg tror også jeg ville overveje en 25er hvis du skal fyre med korn min er droslet til 18kw og har kørt siden påske overvejende på korn, + ved den er nok også at askeskuffen er noget større

: 28 jan 2007 21:45
af Fuse
Tak for alle de hurtige tilbagemeldinger. :D :D

Flere af Jer nævner korn som fyringsmateriale.
Stiller det ikke særlige krav til opbevaring, eller kan man også få det i sække - ligesom piller? (bor tæt ved mark og mus...)

Jeg har desuden læst et sted, at man skal undgå at købe for stort et fyr, men det er måske "ren overtro"? :shock:

Isoleringen i huset er iorden, og fyret skal derfor ikke kompensere for dette.

Men man kan måske ikke købe for stort?

: 28 jan 2007 21:51
af thy
når din isolering er i orden osv...
så vil r15 passe bedst til dig...
fyret har kun godt af at bestille noget de få dage om året hvor man kommer i nærheden af hvad det kan....
synes faktisk ikke jeg har hørt om en r15er der sku være i problemer med at levere varme nok... :-)

: 28 jan 2007 21:54
af Ulrik
Hvis du bor tæt ved mark om mus, bor du sikkert også i nærheden af en landmand hvor du kan købe noget korn - løst.
Du skal nok selv arrangere at få det i sække, men hvem ved...
Korn koster under det halve.

Vælger du R 15 med tornado - det vil være dumt andet (altså undlade tornadoen), har du en ydelse på 16 KW ved kornfyring og 13 kw på piller.
http://www.liagro.dk/pdf/r15.pdf

Vil du også have mulighed for at putte en pind i fyret skal du have en af de større modeller. Bemærk at min. ydelsen er væsentlig højere.

: 28 jan 2007 21:55
af Smedstoker
Det kan godt være det lyder lidt mærkeligt men jeg har erfaret at mit faktisk kører bedst fra 30 til 50% ydelse

: 29 jan 2007 06:48
af Klaus
Jeg tror også alle Benekov er gode til at brænde rent i tomgang, men den bette er meget velegnet til sommerfyring da den også kan fåes med automatisk tænding.. Kan da lige indskyde jeg fyrer med korn om sommeren også..
Og der var det korn igen, Benekoven er god til at fyre med korn og billig i indkøb i forhold til andre kornstokere! Og ja der er en fordel i at fyre med korn... Prisen er pr ton ca 750 i høsttiden hvor træpiller er ca 1650 pr ton der er i teorien lidt mindre brændværdi i kornet men jeg kan ikke mærke forskel i forbruget med korn eller den smule piller jeg har brugt.. Benekoven kører mere jævnt på korn i forhold til piller.
Opbevaring, jeg bruger i min kælder Eur paller med rammer.. 1 ramme pr 100kg. og jeg smider det ind gennem et vindue, ja det kan god støve lidt..
Men sækkevarer bliver du aldrig glad for.. Jeg købte som det første 3 ton i sække og det gør jeg aldrig mere.. Det er noget bøvl ned af en trappe...