Indlæg
af Centrifugal »
caoc9 skrev: ↑10 feb 2019 19:01
hmm, jeg troede at skrotningspræmien var for ovne fra før 94?
så det er rigtigt at ovnen ikke kan godkendes?? Det er godt nok træls! OK så ikke værdiløs, men dog stavnsbundet! Jeg syntes det er noget juks at der kommer et krav i 2015 og så endu en stramning i 2017.. Hvad er der sket i de to år?!?
Så jeg kan blive ved med at fyre løs i min gamle ovn, der formodentlig forurener 10 gang mere end Jøtul ovnen, men jeg må ikke udskifte dem, det er ulovligt. Det virker lidt fjollet...
Sådan har det altid været - hvis du kan holde liv i et gammelt pottefyr på en salamanderkeddel, med en virkningsgrad på 35 % er det ok - men flytte det må du ikke. Logikken er jo netop, at den der har investeret i et fyringsanlæg, kan bruge det til det er slidt op - men er det brugt og bliver udskiftet, skal det skrottes, så det ikke lever videre i et andet hus på bekostning af et nyt anlæg, der kan overholde de nuværende krav. Mens jordens øko- og vejrsystemer er under større og større pres på grund af menneskets adfærd, øges kravene til at regulere - man kan kalde det en form for udvikling, som sikrer at der er lidt tilbage til vores børnebørn. Brændeovne har et særligt politisk fokus. Mange så dem hen hvor peberet gror pga partikeludledningen, men ingen tør rigtigt at gøre noget konsekvent, da de er så populære. Derfor strammes skruen langsomt, med nye krav med jævne mellemrum - vel vidende at det ikke løser problemet andet end delvist over tid.
Pilleovn med vand Louisa, selvbygget masseovn, Baxi oliefyr, Bekasin brændeovn, Aduro 12 brændeovn, Morsø brændeovne, Fagerholdt pejs, IVT/Bosh luft/luft varmepumpe og Copmax luft/vand varmepumpe.