Indlæg
af ole_dalmose »
Vi har siden sommeren 2009 brugt en ECOTECK R70 som primær varmekilde i beboelsen. Det har været let at vænne sig til den mekaniske støj (blæser, snegl, røgsuger) som ikke overdøver vores fjernsyn...
Her omkring tilbyder forhandlerne "servicepakker" hvor de forebyggende udskifter visse sliddele, ex. bundlejer i snegl, eltænder, røgsuger mv. ud fra antallet af drifttimer (som man kender det fra ex. kopimaskiner)
Samtidig tilbyder de "sommerpris" på totalrengøring af ovnen, ofte ved at køre den udenfor og rense med trykluft, for kun 500,- kroner... Hvis du vælger en ovn med stort glas i lågen, får du også glæden ved at se levende ild, omend det ikke matcher flammerne i en gammeldags brændeovn - men de er jo også "ulovlige" nu...
Eneste negative kommentar fra min side skal være, at vi var alt for længe om at bytte den gamle Jøtul, som åd 10m3 bøgetræ årligt, med træpilleovnen som klarer sig med 1½-2 paller gode træpiller årligt.
Held og lykke med dit køb.
Mange hilsener Ole Dalmose
Her etablerer vi veteranklubben BMGB - Bevar Min Gamle Bil - Tuse Næs
Motto: Pas godt på din gamle bil - ellers bliver der ingen veteraner i fremtiden.