Hej alle I kloge Bioheat ejere!
Jeg er i gang med det sidste af planlægningen vedr. renovering af min skorsten.
Det er en godt 9 meter høj muret skorsten uden Isokern i en 50'er villa, taget skal skiftes og skorstenspiben skal mures om.
Der skal selvfølgelig en kerne i skorstenen ved samme lejlighed, der står en gammel oliebrænder i kælderen, som jeg regner med at skifte ud til en Bioheat senere
Der foruden har jeg en brændeovn.
Har fået et overslag med en alm. Isokern fra en murer, prisen er ok synes jeg.
Ringede så til fejeren for lige at høre om han skulle syne det inden opstart. Det behøvede han ikke
MEN han siger så at hvis jeg sætter et kondenserende oliefyr ind eller et moderne pillefyr, så skulle jeg overveje at få en keramisk indsats sat i, da en almindelig Isokern måske ville fugte op og muligvis kunne danne løbesod pga lav røgtemperatur.........
Han sagde at det nok ikke var noget problem så længe jeg havde brændeovnen, men med diverse ting der jævnligt popper op politisk (og fra brændeovnshadere) vedr. forurening fra brændeovne kan man jo aldrig vide sig sikker.....
Jeg har nu fået et overslag på en Keranova kerne og den er MEGET dyrere
Spørgsmålet er nu, er det et problem med en Bioheat???
Jeg ved jo at jeg vil ærgrer mig grænseløst hvis jeg vælger den forkerte løsning, og får ødelagt en nyrenoveret tagetage med lofter i kip med løbesod
Så håber at I kan komme med lidt input til mit lille problem