Indlæg
af Brandsen »
Halløj i forum,
Jeg så for snart 15 år siden, en gut der havde sat strøm-pulsen til sneglen, til også at styre en stempel injector,
sådan at træpillerne blev 'beriget' med et lille skud spildolie fra stemplet, lige inden de ramte brændkammeret.
Jeg er selvfølgelig helt klar over, at der tydeligvis måtte være tale om en skrivefejl : spildolie ?
Det må man da vist ikke fyre med i denne del af kongeriget.
Der var også ham der købte min gamle Kawazaki motorcykel, han levede af at hente brugt friturefedt
fra grillbarer og lignende, for det er miljøfarligt affald, men brænder jo fortrinligt, hvis det hældes
over træpiller, men det må man da vist heller ikke.
Men idéen med et stempel, der lige skyder en sjat olie af hver gang sneglen kører, er jo stadig gyldig,
og udmundingen kan du jo sætte hvor du vil, ved starten af sneglen, for at forhindre den blokerer af smuld,
eller lige før brændkammeret, hvis du bare vil have berigede piller.
Der er dog også et par bagsider af medaljen.
For det første er stokere og pillefyr godkendt til fast biobrændsel, og olie kan næppe kategoriseres som fast,
så du skal nok lige formulere projektet ret omhyggeligt, inden fejeren får øje på opfindelsen.
For det andet var der også gutten der hældte slam fra rapspille produktion over sine træpiller, men hans
sneglekanal var ikke i vatter, faktisk lidt bagfald, med det resultat at der lækkede rapsolie fra kanalen,
med mega svineri til følge, og i den forbindelse ikke mindst brandfaren, fra varm rapsolie ved siden af en stoker.
Tror ikke hverken forsikringsselskab eller fejer var vildt begejstrede for kreativiteten.
Håber ikke ovenstående afskrækker dig, var bare ment som måske ikke helt indlysende erfaringer andre
har gjort sig, sådan du ikke falder i de samme fælder. Courage mon ami !
__________________________________________________________________
Med venlig hilsen, Brandsen
Baxi Multi Heat 2.5 med 600l tank, iltstyring, prom 1.08 ( Installeret Oktober 2005 )
Scotte BS Mini 10kw ( Installeret Juni 2013 )