Har du lyst til at støtte Stoker Pro? Læs mere her: Støt Stoker Pro Forum

Fra Oliefyr til Bioovn

Alt om fastbrændsel, brændekedler osv
Atmos, Vigas, Solo Innova, Bonus og alt andet om brændekedler
Trommas
Stoker I
Stoker I
Indlæg: 6
Tilmeldt: 20 aug 2014 14:53

Fra Oliefyr til Bioovn

Indlæg af Trommas » 20 aug 2014 15:18

Hej
Nogen her som har erfaring med Bioovn med gris som primær varmekilde.
vi har pt et ældre oliefyr som vi gerne vil ophører med at bruge.
huset er 133kvm i to plan. vi har adgang til meget billig brænde, så min tanke er at bruge bioovnen som eneste
varmekilde.

Q. hvor stor vand tank kan jeg nøjes med (har pt en 160l)
Q. Hvor meget varmer en Bio ovn i rummet? vores stue/køkken er ikke så stort så jeg er lidt bekymret for
om det bliver for varmt i rummet.

i må meget gerne dele jeres erfaringer.

mvh thomas


nemocharley

Fra Oliefyr til Bioovn

Indlæg af nemocharley » 20 aug 2014 16:24

Jeg var ude og besøge forhandleren: http://www.bioovn.dk/

og så er der de her folk som bruger bioovnen som primær varmekilde med solvarme som sekundær: http://www.varmtvandfrasolen.dk/halland ... d-124.html

Jeg mener at huske at han sagde at 2/3 dele røg i vandet og 1/3 ud i huset som strålevarme, men også at det er en lidt anden fornemmelse end en almindelig brændeovn. Han sammenlignede produktet mere med en masseovn. Du kunne måske overveje at lade den indmure. 500l var minimum var hans holdning og meget gerne større, mht akkumuleringstank - husets størrelse spiller jo også ind her.

Ved regulære gasogenkedler siger man 10-12l pr opvarmet m2 - hvilket jo vil give 1500l i jeres tilfælde, hvis man kunne lave en direkte sammenligning mellem kedler og ovne - hvilket man ikke kan.

I kunne måske også tænke i en regulær masseovn? http://www.oikosbyg.dk/Masseovne.13.0.html

og så er der jo sådan en løsning her: viewtopic.php?f=19&t=7752

en måde at undgå uønsket varme i huset i sommerhalvåret var at smide solvarme ned i akkutanken.

sidste link: http://www.masseovn.net/masseovn-solfangeranlaeg/

Trommas
Stoker I
Stoker I
Indlæg: 6
Tilmeldt: 20 aug 2014 14:53

Fra Oliefyr til Bioovn

Indlæg af Trommas » 20 aug 2014 16:55

Tak for svar.
Jeg har ikke så meget plads til En kæmpe akkumuleringstank .. er det muligt at sætte to mindre tanke i serie i stedet?

mht varmt brugs vand om sommeren, er det så ikke meget dyrere med en en stor tank kontra en lille som skal opvernes med el? (har ikke mulighed for solfangere)

mvh

nemocharley

Fra Oliefyr til Bioovn

Indlæg af nemocharley » 20 aug 2014 17:30

Hvis jeg lige holder mig til masseovn så har jeg set en løsning med en 200l tank (med spiralvekslere) og 4m2 pladefanger hvor overskuddet røg i en indmuret veksler i masseovnen.

masseovnen gav varme til gulv på et 8m2 badeværelse og varmede noget af brugsvandstanken også. Så det er en anden måde at gribe det an på - jeg tror ovnsætteren til den model hed Lars Helbro, men du må ikke hænge mig op på det.

Og jo du kan sagtens varme med el til brugsvand i 3-4 måneder om året. Men det vil da være fint om det kunne strikkes sammen således at du ikke skal bruge el når ovnen er igang. Sålænge det ikke bliver for dyrt.

Som jeg har forstået det med bioovnen så skal der altså et vist vandlager til førend det giver mening med vandharper/gris. Men prøv at kontakt forhandler.

Trommas
Stoker I
Stoker I
Indlæg: 6
Tilmeldt: 20 aug 2014 14:53

Fra Oliefyr til Bioovn

Indlæg af Trommas » 21 aug 2014 09:21

tak.

Jeg har haft besøg af en Ovnbygger men det er desværre ikke muligt at passe en masse ovn ind i huset. lige som det heller ikke er muligt at passe en + 600L tank ind, så sådan som jeg ser det mht Bioovn så er der tre mulighedder.

- placerer en Tank Udenfor eller nedgravet (nogen som har erfaringer med det?)
- beholde oliefyret og lade det ta over når bioovnen ikke holder varmen. problemet ved den løsning kunne være at mit olie fyr
er placeret i mit anneks ca 15m fra huset, så der vil evt være noget tab i kraft af afstanden
-Lade min Vandvarker slå over på El når bioovnen ikke yder nok (måske en dyr løsning?)


det ville være gavnligt for mig at høre nogle erfaringer med bioovnen i det daglige ,, hvor tit fyrer i & hvor længe, hvor lang tids efterfarme osv

motivet for afskaffelsen af olie fyret er også at jeg gerne vil benytte mit anneks til et musikrum hvor oliefyret på ingen måde er velkommen :-)
i annekset (30kvm) har jeg tænkt mig at installere en Luft-Luft Varmepumpe.

mvh Thomas


nemocharley

Fra Oliefyr til Bioovn

Indlæg af nemocharley » 21 aug 2014 10:11

Jeg ville kontakte forhandler og bede om en kundeliste. Eventuelt se om du kan få fat i dem jeg linkede til.

nemocharley

Fra Oliefyr til Bioovn

Indlæg af nemocharley » 21 aug 2014 10:19

nå ja - at bruge el til brugsvand i sommermånederne synes jeg godt kan forsvares - men ikke som rumvarme, det er sgu for dyrt. Det stiller sig self anderledes hvis der bruges en varmepumpe med en god cop.

Du er bekendt med at man kan få stuepillefyr (altså regulære kedler ikke ovne) - mener jeg har set stueversioner af Hapero og Windhager - de er dyre men de findes.

Evt købe to bekkasiner eller en anden type brændeovn - en til øvelokale og en til huset, så du kan få brugt det billige træ?

Nedgravet tank - ingen erfaringer her, beklager.

Trommas
Stoker I
Stoker I
Indlæg: 6
Tilmeldt: 20 aug 2014 14:53

Fra Oliefyr til Bioovn

Indlæg af Trommas » 21 aug 2014 10:27

Tak

en anden ide jeg har overvejet er en Pilleovn som primær varmekilde placeret i annekset i stedet for oliefyret, og så suplere med brændeovn i huset (er installeret)
det eneste problem ved den løsning er at jeg bruger annekset til lydindspilning og er lidt bange for at pilleovnen "Larmer" for meget.
hvor meget varmer en pille ovn i rummet? kan den opvarme 30kvm (mellem godt isoleret) ? i så fald kan jeg spare en Luft-Luft pumpe :-)

mvh

nemocharley

Fra Oliefyr til Bioovn

Indlæg af nemocharley » 21 aug 2014 10:39

du mener et pillefyr og ikke pilleovn?

De er mange forskellige pillefyr, nogen af dem skulle være ret lydløse. Umiddelbart tænker jeg lige på en Bioheat, Biotech, Hargassner eller noget tilsvarende hvor du selv smider pillerne i. Mit eget fyr giver kun lyd fra sig når sneglmotoren trækker piller op fra magasinet. Men du bliver nødt til at se fyrene i drift for at kunne danne dig et reelt indtryk af støj-niveauet. Jeg har selv set bioheat (husk lige at undersøg godkendelsen inden du handler) og biotech i drift og dem var der godt nok ikke megen støj ved. Men det støver jo lidt når der skal hældes piller i og renses.

hvis du mener pilleovn med gris - så er der en anden som må svare dig.

Trommas
Stoker I
Stoker I
Indlæg: 6
Tilmeldt: 20 aug 2014 14:53

Fra Oliefyr til Bioovn

Indlæg af Trommas » 21 aug 2014 10:48

Tak.
jeg mente egentlig pilleovn med gris, men vil dykke ned i nogle af de løsninger du nævner ( ser umiddelbart liiidt dyrt ud :)
tænker lidt hvad forskellen på ovn og fyr er udover strålevarme i rummet og mindre intervaller påfyldning. det ser ud til at man sagtens kan få pille ovne med gris som kan klare mine 133kvm bolig + 30 kvm anneks

mvh


Besvar