Hej, gutter. (Nå, det blev sq lidt langt, men jeg har prøvet at gøre det overskueligt
)
Jeg eksperimenterer for tiden lidt med vores fyr med Opop-kedel. (Tror, det er en specielt bygget brænder, ikke en helt reel Woody - består sådan set bare af et firkantet "rør" ind fra venstre, hvor sneglen føder fyret horisontalt, og blæseren pøser luft ind. Styringen ser ret hjemmebygget ud men på en "industriel" måde (kassen)).
Det er egentlig logisk nok, hvad der foregår, men jeg har brug for lidt grove tommelfingerregler.
Fyret spilder lidt glødende piller fra brændkammeret, måske en håndfuld på et ½-1 døgn. Det er muligt, man skal leve med det, men det kan vi så vende tilbage til.
Facts:
- Effekten er i slutningen af sidste sæson droslet ned til 50% i et forsøg på at spare og undgå nedfald af piller.
- Kedeltemperaturen er sat til 60 grd.
- Forholdet brændsel/luft har jeg stillet til 2,5% for at mindske nedfald. Standard er vist 3%. (2% gør tilsyneladende bålet for småt men gi'r tilsyneladende mindre nedfald, logisk nok. 3,5% gi'r lidt mere nedfald).
- Asken er musegrå, og ændrer sig tilsyneladende ikke inden for de værdier her.
Resultater:
Effekt på 50% og brændsel 2,5% holder tilsyneladende bålets størrelse oppe, men gi'r pillenedfald og ca. 55 grd.
Effekt på 60% og brændsel/luft på 2% har givet et tydeligt mindre bål, men også temperatur under 50 grd.
Det er klart for mig, at vi kører på grænsen af ydelse vs. husets varmebehov - men hvad gør jeg, hvis jeg vil undgå at spilde piller?
Spørgsmål:
1. Hvad er tommelfingerreglen for mængden af brændsel/luft?
2. Skal brændselsmængden bare op, og effekten holdes nede på det nødvendige (og økonomiske a.h.t. strømforbrug)?
3. Skal effekten op, og brændselsmængden holdes lavest muligt uden, at bålet brænder ud?
4. Skal jeg bare leve med, at der ryger lidt piller i askeskuffen?
Optimer, optimer, optimer - som Levi sagde i en anden tråd.