Hej Frank
Det var da rasene irriterende. Mit første svar forsvandt da jeg trykkede på "udfør". Jeg har ny bruger fordi jeg ikke kan logge på den "gamle".
Mit svar til Dig er vedrørende TILBEHØR. Jeg synes ikke man nødvendigvis bør købe tilbehør, bare fordi det findes og måske er billigt. For hver ting ekstra man tilslutter, har man en mulighed mere for svigt. Og når fyret fungerer fortræffeligt ved leveringen som BASIS, hvorfor så gøre tingene mere omfattende ?
KOMPRESSORRENS: Hvorfor blæse måske ubrændte piller væk? Min Woody renser fint ved egen blæser. Og skulle der ligge gløder tilbage i skålen, så fungerer de fint som optænding. Er de udglødet, ligger der jo kun lidt aske som ikke er i vejen for noget.
VARMTVANDSPRIORTERING og SOMMERSTOP: Woodyen hygger sig da fint med at køre efter behov, enten det er sommer eller vinter, ganske som oliefyret gjorde. Så disse ting virker unødvendige.
FLOWMÅLERE: Aner ikke hvad det er, men gætter på noget med forbrug eller så. "Parameterændringer" er et fremmedord for mig, men jeg gætter på "justeringer". Men hvorfor ændre ved basisjustering? Her fungerer "Automatisk drift" indstilling efter min mening fortræffeligt året rundt.
INTERFACE: Aner ikke hvad det er og sådan bliver det.
ELTÆNDERE: Det første år holdt mine glødetændere kun et par måneder ad gangen, men nu bruger jeg en (tilsyneladende) ny type 200W indkøbt ved Q-Pro i Hørning og den vil ikke gå i stykker. Men da alt jo ikke holder evigt, anbefaler jeg alligevel at skifte den inden vinteren, sammen med fotocellen da den jo bliver "hærget" af varmen. Udgiften til en ny glødetænder er jo til at overse.
MHT. ÆNDRING VED GLØDETÆNDEREN: Førhen tændte min Woody da også ganske stabilt, men der var udfald og det kan jeg ikke acceptere. Derfor ændringen som fungerer fortræffeligt efter hensigten. Nu ser jeg kun fyret, når jeg renser og fylder piller på. Meget passende for en doven størrelse som mig. Og hvad vigtig også er, så koldstarter fyret nu i første optænding, på et par minutter efter ændringen.
Kære Frank. Jeg kan se at Du er meget aktiv i Stokerforum og at Du formentlig har hjulpet mange. MEN husk på at rigtig mange ikke har flair for selv at rode med pillefyret og ser uforståelige vejledninger som f.eks den originale Woodyvejledning som totalt SORT snak - den er skrevet AF ingeniører FOR ingeniører, ingen tvivl om det! Derfor tror jeg at for mange tekniske ord og anbefaling af de mange fine tilbehørs "ting" man kan montere, blot kan gøre forvirringen komplet. Jeg gætter på der ligger meget indkøbt tilbehør ubrugt hen derude, fordi uforståelige vejledninger ikke kan forståes rigtigt.
Derfor anbefaler jeg BASIS og simpel AUTOMATISK justering af fyret. Her kan alle være med (også en doven).
De bedste hilsener med ønsker og en Glædelig Jul samt et Godt Nytår
Sven
http://www.sven-hansen.dk
.