OTD: En skarpere profil. (Pille forbrug)

[MichaelK]

Hvilke tal?

Boligens samlede varmetab!


mvh.

[Julehund]

ja hva snakker i om??? hehe.. som sagt tidligere, så har jeg høstet et par dage for mit brændsel!!

[MichaelK]

ja hva snakker i om??? hehe.. som sagt tidligere, så har jeg høstet et par dage for mit brændsel!!

Ja, vi snakker om en måde at sammenligne huse på.

Baggrund:
Nogle brugere spørger om deres forbrug er passende. Og så kommer problemet, da der som regel ikke er 2 huse der er ens.
2 ens anlæg i 2 forskellige huse med forskellige forbrugsvaner, kan jo ikke umiddelbart sammenlignes.

Her er det så at jeg leger lidt med boligens samlede varmebehov (varmetab+forbrug af varmt vand). Dette tal (eksempelvis
5,7 kw/h) kunne jo være en vej til at kunne lave en reel sammenligning. Her er det så at jeg vil frem til en sammenlignings-
faktor.

Eksempel:

Bolig #1
Varmebehov ved -12 grader ude og 20 grader inde kunne være 5,7 kw/h.
Forbruget er måske 1,25 kg/time

Hvis jeg dividere 5,7 kw/h med 1,25 kg/time får jeg 4,56 Det er det tal jeg vil kalde for sammenligningsfaktoren for bolig #1.

Bolig #2
Varmebehov ved -12 grader ude og 20 grader inde kunne være 7,5 kw/h.
Forbruget er måske 1,64 kg/time

Hvis jeg dividere 7,5 kw/h med 1,64 kg/time får jeg 4,57 Det tal er så sammenligningsfaktoren for bolig #2

Konklusion:
Under forudsætning af at de 2 boliger i eksemplet har det samme anlæg til opvarmning, så kan man jo
konkludere at de 2 anlæg køre næsten lige godt, eller dårligt om man vil.

Hvis nu en anden bruger med samme anlæg, kommer med en sammenligningsfaktor der er mindre end
de 2 andre, så køre hans anlæg altså ikke så godt. Havde han derimod haft en højere sammenlignings-
faktor, vil det jo så betyde at hans anlæg kørte bedre end de 2 andre anlæg.

For at kunne bruge denne sammenligningsmodel, skal man altså kende sin boligs samlede varmebehov.
Denne kan beregnes med følgende formel: Q= U x A x Delta T.

Q= varmetab i Watt.
U= U-værdi for konstruktionen også kaldet varmetabskoefficient
A= Arealet af bygningsdelen
Delta T= Temperaturforskellen mellem inde og ude.
(for nemheds skyld vælges normalt 20 grader inde og -12 grader ude.
Uopvarmede rum dog en mindre inde temperatur)

U-værdierne kan, for nyrere huse, opbygget i overnestemmelse med bygningsreglementet (BR), hentes i en standardtabel.
Nu er det jo ikke ret ofte man har et hus der overholder BR 100%. Det kan derfor være nødvendigt at beregne U-værdien
for ældre bygningskonstruktioner. Det er der heldigvis computerprogrammer der kan (se linket nederst. Programmet er gratis).

Formlen skal så udregnes for hver eneste bygningsdel (tag, vægge, vinduer, døre, gulv mv.). Når man lægger disse tal
sammen, så får man boligens samlede varmetab. Lægger man så forbruget af varmt vand til dette tal (eksempelvis 0,5 kw/h),
får man så boligens samlede varmebehov/time, og det er det tal sammenholdt med pilleforbruget/time jeg bruger til at
udregne sammenligningsfaktoren.

Men som I nok kan se, er det jo noget af en opgave at udregne varmebehovet for sin bolig.
Det vil jo nok afholde de fleste fra at give sig i kast med det.

Der kan læses mere om emnet på
http://www.evu.dk/index.php?SiteID=3&PageID=112 (klik på linket "bygningers varmetab" til højre)
http://www.ens.dk/sw13867.asp (Lidt om energimærkning af boliger mv.).
http://www.builddesk.dk/sw53397.asp (Gratis program til beregning af U-værdier)

[Julehund]

Ja, vi snakker om en måde at sammenligne huse på.

hmm.. ja så må jeg jo droppe ironien totalt!

det du er inde på der, er kun for folk der virkelig går op i deres anlæg, med tilbehør!
jeg tror at hvis der kan laves et regneark, med de forskellige parametre, at "vi" kan få flere med på vognen

[MichaelK]

Hej Julehund

Min matematisk tilgang tilsammenligning af 2 ens anlæg i 2 forskellige huse, har
een svaghed. Udregningen af en given boligs varmebehov vil blive af rent
matematisk karater. Da der ofte er en rimelig stor forskel på den teoretiske og
den reelle størrelse på varmebehovet, er jeg måske alligvel ude i noget der ikke
kan bruges i praksis.

Se bare forskellen i følgende eksempel:
http://www.ens.dk/graphics/Energibespar ... ieshus.pdf

Af eksemplet fremgår en kæmpe forskel mellem størrelsen på det teoretisk udregnede
varmebehov, og så det varmebehov der reelt har været. Og så tager udregningerne
slet ikke højde for lokale forhold så som påvirkningerne fra vind og vejr, og udendørs
temperature.

Måske man skal en anden vej rundt?

Har man en energimåler på sit anlæg kan man jo aflæse ydelsen på anlæg direkte.
Ydelsen aflæst med en energimåler, sammenholdt med pilleforbruget i samme periode
vil måske give et mere brugbart resultat?
Men igen, der er lokal vind og temperaturforhold, der kan gøre det vanskeligt at sætte
2 anlæg op mod hinanden.

Men kom gerne med nogle flere input


Mvh.

[Flunk]

Jeg har energimåler på, og kan måned for måned udregne virkningsgrad, og når året er gået kender jeg også årsvirkningsgraden.
Virkningsgraden er et godt udgangspunkt for en sammenligning, men:
Hvis du har købt et for stort anlæg vil din virkningsgrad blive dårligere end hvis dit anlæg passer til behovet.
Det betyder jo ikkke at dit anlæg er dårligt, kun at det ikke passer til dit størrelse hus.
Energimålerens force kommer når du skal sammenligne år for år, og når du skal fintrimme dit anlæg.
Jeg tror aldrig det bliver muligt at sammenligne forskellige anlæg i forskellige huse på en simpel måde.

[MichaelK]

Hej Flunk


Nej, en sammenligning kan ikke gøres på en simpel måde.
Der er alt for mange faktore, der indvirker på resultatet.

Jeg arkivere min beregningsmodel i det store arkiv
Der vil nok ikke komme noget brugbart ud af det.



Mvh