lamborg skrev: ↑21 mar 2021 12:10
Jeg har det sådan at man kan smide aldrig så mange tal op på bordret som man nu orker om hvor lille chancen nu er for at det er dig der bliver ramt af blodpropperne ,for det er nemlig ikke kun naboen der bliver ramt .
Jeg har prøvet at gå i 14 dage og vente på svar om den knude konen havde i brystet var kræft eller ej og det er sgu ødelæggende og det vil hverken jeg eller konen udsættes for igen . Og der var vi endda forberedt på at det højst sandsynligt var kræft ( 6 år siden og alt er gået godt :-) hvordan er det så at gå i 14 dage og kikke på hver et lille blåt mærke en lille blødning i huden -hovedpine - lidt ondt her og der osv . Ganske normale ting for os der er lidt ældre men ting som kan komme til at fylde unaturligt meget hvis man går og frygter om det nu er en blodprop.
Sagen er jo bare den, at man jo også får blodpropper af Corona
https://dagensmedicin.dk/covid-19-patie ... -lungerne/
Det sidste skud på stammen i lægernes forståelse af COVID-19 går på, at sygdommen hos mange patienter er skyld i udvikling af blodpropper overalt i kroppen, men især i lungerne. Blodpropperne kan være massive eller mikroskopiske. Det fortæller overlæge og professor i infektionssygdomme Jens Lundgren fra Infektionsmedicinsk Klinik, Center for Hjerte-, Kar-, Lunge- og Infektionssygdomme ved Rigshospitalet.
Siden ultimo marts har vi kunnet se, at blodpropper er en del af sygdoms-billedet for mange med COVID-19. Derfor har vi også siden april behandlet indlagte patienter med blodfortyndende medicin
»Siden slutningen af marts, hvor der har været en stor stigning i antallet af patienter i Europa og USA, har vi kunnet se, at blodpropper er en del af sygdomsbilledet for mange patienter med COVID-19. Derfor har vi også siden april behandlet indlagte patienter med blodfortyndende medicin,« siger Jens Lundgren.
Blodpropper hos en fjerdedel
Jens Lundgrens vurdering ud fra internationale studier er, at en fjerdedel af de patienter, der i Danmark bliver indlagt og dør i relation til COVID-19, har større blodpropper i lungerne og andre dele af kroppen.
Læger over hele verden har set det samme, og de første studier på området peger på, at billedet er generelt. Studierne viser, som Jens Lundgren også oplever, at omkring 25 til 35 pct. af patienter med alvorlig COVID-19, hvor patienterne bliver lagt i respirator, har større blodpropper i lungerne eller andre organer.
Læge Jeffrey Laurence, der er hæmatolog ved Weill Cornell Medicine i New York City, har fortalt til CNN, at han lige nu oplever noget på hospitalsgangene, der er helt uden fortilfælde. Når læger sætter COVID-19-patienter i dialyse, stopper slangerne i dialyseapparaterne til på grund af mængden af blodpropper i patienternes blod.
Et hollandsk studie, der er publiceret i tidsskriftet Thrombosis Research, viser, at ud af 184 patienter med COVID-19 oplevede mere end 30 pct. at udvikle større eller mindre grad af blodpropper.
»Det her er ikke en teoretisk diskussion. Det er reelt, og vi oplever det direkte i vores hverdag med patienterne. Det ser ud til, at specielt blodpropper i lungerne er en risikofaktor for alvorlige komplikationer og dødsfald blandt patienter med COVID-19,« forklarer han.
Høje inflammationstal et tegn
Erkendelsen af det mere nuancerede sygdomsbillede af COVID-19 stiller to åbenlyse spørgsmål: Hvem er i risikogruppen? Kan vi gøre noget ved det? Det første spørgsmål er lægerne ikke klar til at svare på endnu, da opdagelsen fortsat er ganske ny, men det ser ifølge Jens Lundgren ud til, at risiko for blodpropper er forbundet med høje inflammationstal i kroppen. Ifølge overlægen har nogle patienter grotesk høje inflammationstal (CRP) i deres blodprøver, og mange af de samme ender med at blive ramt og dø af en blodprop.
Jeg har ikke set noget lig det her før, men vi kender til en sammenhæng mellem en øget betændelse i kroppen og øget risiko for blodpropper
»Jeg har ikke set noget lig det her før, men vi kender til en sammenhæng mellem øget betændelse i kroppen og øget risiko for blodpropper. Det er ikke overraskende, fordi vi ser noget lignende blandt nogle HIV-patienter med høje inflammationstal, hvor patienterne også har øget risiko for at danne lungeembolier og udvikle større tromber i lungerne. Fænomenet er således ikke ukendt, men blandt COVID-19-patienter er det meget slående,« siger Jens Lundgren.
Svaret på det andet spørgsmål er læger i Danmark og andre dele af verden ved at finde netop nu.
Siden begyndelsen af april har alle danske patienter, der er blevet indlagt med COVID-19, fået det blodfortyndende middel heparin for at reducere risikoen for at danne de livstruende blodpropper. Behandlingen udspringer af et samarbejde mellem Jens Lundgren, hans kollega infektionslæge Marie Helleberg samt overlæge Peter Kampmann og hans team ved Klinik for Blodsygdomme ved Rigshospitalet.
Indtil videre er det for tidligt at sige, om behandlingen kommer til at have en effekt på risikoen for at dø af COVID-19, men Jens Lundgren er håbefuld. Han fortæller i hvert fald, at behandlingen er baseret på rationel tilgang til patienterne.
»Fænomenet blev først erkendt i starten af april, så vi behandler ikke patienter med heparin på baggrund af tungtvejende beviser for, at det vil have en effekt. I samråd med patienterne tilbyder vi behandlingen til alle patienter, som indlægges med moderat sygdom, der er indlæggelseskrævende. Så intensiverer vi behandlingen, hvis de bliver indlagt på intensiv,« siger Jens Lundgren.
Patienter følges nøje
Initiativet med at give COVID-19-patienter heparin for at reducere deres risiko for at udvikle blodpropper i forbindelse med sygdommen vil der blive fulgt op på i forskningsøjemed, så læger og forskere kan få vished om, at behandlingen har den effekt, som lægerne håber på.
Spørgsmålet er ifølge Jens Lundgren også, om behandlingen er nok til at reducere forekomsten af blodpropper, eller om der skal mere til, og om eventuelle fordele ved behandlingen opvejer ulemperne.
