Den anden aften gik jeg og rodede lidt med plænetraktoren ude i laden. Jeg havde brugt kompressoren med en lang slange på, og da jeg var færdig ville jeg lige tage den af kompressoren, som jeg plejer. Da jeg ved, at det giver et højt pift, og at der kommer en del luft ud, da slangen er lang, plejer jeg lige at holde hovedet lidt væk. Denne aften havde jeg dog lidt for travlt med at blive færdig og fik ikke hovedet langt nok væk, hvilket resulterede i, at jeg nu har et stk sprængt trommehinde.
Normaltvis gror den jo sammen igen, og øre lægen vil heller ikke se mig før den 12 november, hvor han vil lave en høretest, men hold nu op hvor er det træls med den konstante summen i øret.