nemocharley skrev:
Nu skal du lige læse hvad jeg skriver - eksamensperioden startede 11/11 og sluttede for mit vedkommende 29/1 - inden da havde jeg undervisning med almindelig forberedelse. Din opfattelse af universitetestuderendes arbejdsforhold stemmer ikke overens med min. Den arbejdsindsats jeg ligger i det er efter min bedste overbevisning gennemsnitlig. På medicin, jura og nogen af naturfagene er det mit indtryk at de knokler endnu mere.
Men der er også noget andet.
Humanvidenskaberne er IKKE som at sortere post, være brandmand, rengøring, murerarbejdsmand eller hvad fanden jeg nu har haft som studiejob i tidernes løb. For at forstå og fordøje teorier som er mod-ideologier til den dominerende, skal man altså have ro til at fordøje og sidde og gære lidt. Vi kan heller ikke sammenlignes med ingeniører eller teknikere, som kan gå ud og anvende det de har lært når de har tilegnet sig den viden. Det ligger så at sige ikke i ens gerning men i ens væsen. Humanist er noget man er, og man skal kunne formulere det som sådan i evt. undervisnings-situation.
Det er naturligvis et ideal som er blevet presset helt ud da djøffere ikke forstår det, og kapitalen hader det. Det er så slemt nu at humanisterne selv er begyndt at tro på det.
Jeg ved at man fra centraladministrationens side vil sætte timetallet op til 43t fordi man slet ikke kan tåle den lange 'ferie' de studerende har om sommeren (9 uger ca). Der skal strammes op, fordi finanssektoren har været grisk og ødsel - så enkelt er det - og det er jo os alle pånær finanssektoreren og en politisk elite der oplever disse stramninger. Problemet er bare at djøfferne ikke forstår, at man læser anderledes som studerende på humaniora - hvis man altså tager sig selv og sit fag seriøst - 20-22 timers undervisning er ikke lig med 43 timer sammenlagt, det bliver nærmere 50 timer sammenlagt når undervisningen pågår. Og så følger eksamensperioden.
De studerendes fællesråd (fordi de er hjernevasket) har så foreslået at inddrage sommerferierne istedet for at have så høje peaks på et år, hvilket nu overvejes. Dette kommer naturligvis til at påvirke evnen til at tage et studiejob, hvilket så igen bevirker at man kan blive lidt mere robotagtig og fattigere på flere niveauer.
Jeg er i den lidt unikke situation at jeg var på universitetet fra 95-98, 03-05 i århus og nu i aalborg fra 13-16 - og det går den forkerte vej for humaniora, så vidt jeg kan se.
efter at institutterne fik penge pr. elev (en fuldstændig idiotisk ordning) er der kommet alt for mange humanister - det er jeg den første til at indrømme. Men nu skærer de så igen, men selvfølgelig ud fra kapitallogikker - ikke ud fra at lave en lille gruppe fakulteter af høj international kvalitet. (de enkelte institutter er selv medskyldige i dette). Resultatet bliver at vi mister nogle kulturfag og sprogfag som ikke kan genskabes og hvis værdi ligger i at de skaber grundforskningsmateriale for både social og humanvidenskaberne. Da man skar i arabisk før alt det her terrornonsens betød det at vi ikke havde nok arabiske tolke til at hjælpe militæret og diverse politiske tænketanke - istedet måtte man hyre og svigte mennesker (som ikke havde det fornødne videnskabelige fundament til at kunne formidle uafhængigt af ideologi - ergo det blev nemmere for magten at hjernevaske og fordreje sandheden).
Humanister, forfattere og kunstnere har en pudsig konservativ rolle i det her samfund. Vi husker det i andre ikke vil, eller ikke har tid til at huske - og det er værdifuldt i sig selv, selvom det kan opleves som revolutionerende og provokerende.
Det betyder f.eks. at jeg kan fortælle at racisme blev set som biologisk betinget (altså medfødt et essentielt træk ved menneskenaturen i 30érne i Europa og USA) - det samme gjorde homoseksualitet, som var en sygdom dengang.
I dag er der nogen der mener at de har fundet genet for homoseksualitet, mig bekendt er der ingen der har fundet et biologisk ophav til racisme. I kulturstudierne hælder man overvejende til en konstruktivistisk vinkel når det kommer til racisme - altså at det er noget man lærer fra barnsben, den lærdom reproducerer man så ubevidst og vanemæssigt gennem de samfundsstrukturer der nu byder sig til, således man samtidig kan fastholde sig identitet. At bryde med dette vækker ubehag og angst. De er i denne tradition ikke nogen børn, som er født med modvilje og had - det er noget de har lært. Enhver der har gået i terapi i længere tid ved præcist hvad ovenstående betyder - at bliver konfronteret med ens personligheds påførte, selvvalgte og dybest set falske grænser - det kræver stort mod. Det er derfor dybere tænkende muslimer kalder dette for Store Jihad.
Køn, identitet og seksualitet kan også anskues som noget vi selv reproducerer - altså ikke noget som er statisk givet fra naturens hånd. Men det er et meget stort forskningsfelt, som jeg ikke ved så meget om.
Og jeg vil godt gentage. Der er folk som på anti-social vis ikke følger de spilleregler, der er for et givent fællesskab - de findes også på humaniora, der er kommet flere af dem de sidste årtier (både fordi det har været let at komme ind, men også fordi der er kommet flere psykopater i vores samfund (kapitalens ideologi avler dem). Jeg kan (helt som Michael med hans muslinger) desværre heller ikke skrive hvad jeg synes vi skal gøre ved den slags psykopater i alle samfundslag - andet end at jeg ikke føler vi har råd til dem længere.
På Aalborg ryger alle sprogfagene på nær engelsk med de kommende besparelser - tysk, kinesisk og spansk oplever nedgang over hele landet. Jeg tror ikke det er klogt, men tiden må vise det. De helt små og skæve fag - så som serbokroatisk, arabiske eller russisk kulturstudier, spiller en rolle, først og fremmest for universiteternes egen grundforskning (hvorfra ny viden opstår) men kan altså også pludselig vise sig nødvendige alt efter hvilken udvikling der er i samfundet.
Undskyld endnu en lang tråd - jeg er dog sikker på, at de fleste springer den over alligevel