Som fhv. erhvervsbiavler og dronningavler har jeg en særdeles god indsigt i insekternes facinerende verden, andre vil nok betegne det som noget plagsomt, der godt kunne undværes.
Alle har oplevet hvepse/gedehams plage især hen i august/september måned, hvor ophold på terrassen er et helvede af disse insekter som dels er nærgående eller bemægtiger sig i bordets glæder. Man kan dog, temmeligt effektivt begrænse dette, uden den store anstrengelse og med simple midler. Jeg har drevet denne sport i flere år og min matrikel er hvepsefrit område.
Iløbet af de næste uger kommer de overvintrede hvepsedronninger frem fra deres dvale og begynder at se sig om efter et velegnet sted til deres nye generation og så er det jagten går ind. Disse dronninger er lette at spotte, alt efter art kan størrelsen svinge en del, men ligger ca. på 2,5 til 3 cm i længde. Farvetegningen er citrongul/ sort stribet og ikke behåret på bagkroppen som humlebien, er man i tvivl er der masser af natursider på nettet med fotos. Honningbien kan have forskellige farver og er meget mindre. Jagtreviret er et sted med gammelt træ feks. et solbeskinnet plankeværk eller lign, her sidder dronningerne og gnaver frønnet træ til deres nye bo og er et let mål for en fluesmækker eller sandal, hvis man ikke tør bruge en flad hånd.
Deres bo er altid et lunt sted under tag, udhæng, skure eller carporte, her bygger den et lille kunstværk af det afgnavede træ på størrelse med en bordtennis bold. Her kan man i ro og mag holde boet under observation og så klaske det flad når damen er kravlet ind. Dette lille bo vokser ellers i sommerens løb til størrelse af en fodbold, hvis de får lov at være i fred og udspyr horder af plageånder!
Har man solbærbuske i haven kan man i blomstringstiden finde dronningerne her ved aftenstid, hvor de suger nektar fra blomsterne. Her bliver de et let mål for et par sammenbundne elastikker med en knude i enden. Post Danmarks elastikker er meget velegnede, så noget godt er der ved Post Danmark
Skulle der mod forventning være overlevende som får lov at udvikle sig, er det stadig nemt at indhente det forsømte. Alt efter hvor boet sidder er der nogle få midler der er effektive. Sidder boet frit tilgængeligt er midlet benzin og NEJ, der skal IKKE bruges tændstikker!! Man fylder benzin i en plasticflaske fra feks opvaskemiddel og efter mørkets frembrud giver man boet et solidt sprøjt op igennem flyvehullet nederst i boet og derefter fjerner sig. De mere modige kan bruge en plasticpose, der trækkes op over boet og så klemmes sammen i toppen, herefter en sjat benzin ned i posen og et minut senere er det forbi og så kan de pyromanske så forlyste sig med en rituel afbrænding.
Man kan også finde hvepsene i gamle muldvarpe gange og kompost hvor varmen hjælper den nye generation godt på vej, her er det meget lettere, en slat benzin i hullet som derefter lukkes med en klud.
Benzin er og bliver det mest effektive, fluegift og lign. er for længe om at virke og for mange undslipper og det bliver de ikke mere forhandlingsvenlige af!!
Ikke alle hvepse/gedehamsarter er aggressive, men derfor bør man fare med lempe, deres stik er smertefuldt og modsat bierne kan de stikke flere gange og det bliver det jo ikke mere morsomt af. Mange er overfølsom for stik og det kan i værste tilfælde kræve lægehjælp med antihistamin behandling. Ellers fremkommer der normalt en hævelse på stedet der kan antage imponerende dimensioner og i håndkøb findes der ingen vidundermidler mod dette. Ubehaget og smerten kan klares med Lidokain som er lokalbedøvende. Honningbien kan kun stikke een gang, da brodden og giftsækken bliver siddende i huden, den skal asap skrabes af med en kniv, idet den bliver ved med at pumpe gift ind. Her kan Lidokain også gøre godt.
Skulle der alligevel være nogle formastelige hvepse der har overlevet ens anstrengelser er nogle flasker med en slat saft eller øl i bunden en effektiv fælde. Disse placeres forskellige steder og udskiftes når de er overbefolkede.
Det er en fordel, hvis man kan få naboerne med på "jagten"
God jagt.
Mvh.
Palle
Autoriseret kornsvider.
