Så lykkedes det, alle pladerne er udskiftet, solfangerne har været nede og er nu oppe på plads igen, der er fyldt vand på systemet og det fungerer. Det får lige lov til at køre på bare vand som væske i et par dage, så jeg er sikker på alle unioner er tætte, hvorefter jeg så skifter vandet ud med frostvæske.
Det hele var lige så stort et arbejde, som jeg havde frygtet (større), men når det først var startet, var der ligesom ikke nogen vej tilbage, så det var bare at bide tænderne sammen og så koncentrere os om ikke at falde ned at taget. Den oprindelige gård er fra 1885, hvor der har været stråtag på, så intet var lige endsige med rigtige lægtemål. Det betød at stort set hver plade skulle måles for overlæg og hulleplacering. Kloge hoveder ville jo nok mene at vi så burde have taget alle pladerne af først, rettet op på lægterne og så lagt de nye plader? Tja, det er sikkert rigtigt, man så ville vi slet ikke have været i stand til magte det som et GDS job, så sådan er det bare. Mange kroner til forskel. Men nu ligger det hele på plads og jeg er MEGA lykkelig over at have det overstået. Nu kommer så tagrende og andre småtterier, men det er i børnelegs-afdelingen i sammenligning
.Så tak til alle der fulgte med i dette tiltag og specielt tak til det de gode kommentarer og interesse, som har været en stor hjælp. Her er lidt af forløbet.
Udskiftningen af tagpladerne skete med en hastighed på mellem 6-10 plader per arbejdsdag. Vi brugte slidske til både nedtagningen af gamle møre plader og optagning af nye plader. Mange af de gamle plader var så medtagne, så de brasede sammen og bare faldt ind på loftet, når de blev forsøgt løftet af. Bortset fra svineriet og problemet med at vi så ikke havde en plade at måle hjørne-afskæring og huller efter, så var det en nem måde at slippe af med de plader på. Vi arbejdede aldrig i to dage efter hinanden, for ligesom at spare på energien og også for at have tid til oprydning, justere højden på slidsken og skubbestang og køre plader på genbrugspladsen osv. (indkøb af frisk forsyning af smørelse — øl
. Det helt vigtige her at vi undgik uheld, såsom at trille ned fra taget.Pelle’s idé ved pladeudskiftning blev med succes brugt i flere besværlige situationer. Pille brugers mange tanker er også i spil.
Sjovt nok så betød det ikke stort om vi udskiftede plader i første række eller helt oppe i 5de række, da slidske systemet bare fungerede super godt, så samme teknik, blot lidt tungere at skubbe plader højere op.
Da vi så kom til venstre side af taget skulle solfangerne ned. Den part havde jeg mistet lidt søvn over, men det kunne jeg godt have sparet mig, for det gled rigtigt fint. Væsken kom nemt ud gennem den studs pillebruger have lokaliseret helt nederst i rørføringen (på et billede), der var 17 liter i systemet og jeg fulgte rådet med at tømme det tidligt om morgenen, før det opvarmes (jeg står ellers ikke så tidligt op
. Ja, det blev en laaaaang dag.Alle unionerne blev løsnet uden vold og kunne genbruges uden noget problem. Det var en stor lettelse og ellers også noget jeg havde frygtet kunne give problemer. Problemet med at komme op i midten af de to solfangere for at løsne unionen i toppen uden at skulle kravle rundt på taget (hvad jeg ikke havde lyst til), viste sig heldigvis ikke at være ret meget af et problem, da jeg er ret høj og lige kan nå toppen, ved at stå på vangen i bunden af solfangernes bundstøtte. Hvis jeg havde været for tyk, havde det dog ikke gået, da der kun er en smal plads imellem fangerne. Men nu kunne jeg også løsne de forskellige anker-bolte.
Igen brugte vi slidsker til delvis at løfte og lade fangerne glide ned, alt i mens vi holdt fast på fangerne fra hver sin side ved hjælp af to store stiger. Jeg havde lige fundet en kraftig 2-parts stige på 9 meter på et loppemarked for kr. 600. Den var for lang til at transportere hjem på min trailer, så jeg måtte bløde 75 kr. ekstra for transport
. Men en rigtig fin solid stige, som vi har haft meget glæde af til besværlige positioner ved gavlene. (Det er den der ses til venstre på billedet længere nede).Det dampede godt ud af rørene på de nu tomme solfangere, inden de kom ned og jeg huskede advarslen herinde fra om ikke at røre ved rørene, da de kan blive rigtig varme. Tak.
Jeg vil tro de tomme solfangere vejede ca. 40 kg hver, så det gik ret fint at trille dem indenfor ved hjælp af en sækkevogn. De blev lagt på siden, med træstøtter i midten, så deres rørstudser og temperaturmåler ikke var belastet. Glasset og selve aluminium rammen blev renset, så det hele så næsten nyt ud igen.
Næsten alle monteringskruer var af galvaniseret stål, så meget få bolte eller møtrikker gav problemer.
Selve rammen under solfangerne besluttede vi at nedtage i hel stand. Den kunne godt have været skilt ad, men nu mindre man skal ændre på, nu bedre er chancen for at alt bare kan fungere igen uden for meget vrøvl. Så endnu en slidske (bredere) skulle laves og den jernramme vejede faktisk noget. Den kom dog fint ned, men ved optagning senere skulle der passes meget på ikke at ridse de nye plader, så vi brugte en del skumgummi som beskyttelse. Den var af galv stål, så fint genbrugelig.
Vi lod til- og afgangsstudser sidde stikkende frem og skar så huller i de nye plader for at kunne bruge samme rør tilslutninger. Det krævede en masse opmåling og de nye plader skulle så ligesom drejes ned på plads (hen over rørerne) på en besværlig måde, men det lykkedes uden at beskadige studserne. Der skal ikke meget til at beskadige en union, så vi passede rigtigt meget på.
Vi lavede så en støtte til bundrammen. En støtte som skulle stå ret fast helt nede fra jorden af, så rammen bare kunne ligge løst på taget, mens solfangerne kom op igen. Ideen var at vi så have mulighed for at rykke både sidelæns og op og ned på solfangerne, for at opnå den helt præcise position for gensamlingen af unionerne uden at skabe noget pres på dem, hvilket de jo ikke kan tåle, hvis de skal være tætte. Meeeen eet er jo teori og noget andet er i praksis.
Dette viste sig at være en lidt optimistisk tanke, da alt jo også skulle være lige (parallelt). Skævheden i rammen var ikke noget der nemt kunne løses og der kunne ikke bare løftes på jordstøtten til rammen, den vægt der alt-i-alt var i rammen og solfangerne tilsammen var for meget. Øv. Altså måtte der lidt træstykker til imellem solfangerne og rammen. Solfangerne var ikke tungere, andet end vi kunne skubbe dem lidt op enkeltvis, ved at sætte en lægte på dem fra jorden. Men stadigvæk kunne den optimale position ikke genskabes. Det skal lige bemærkes her at alt sker mens man står på en stige og skal klare det fra siden.
Løsningen var så at udnytte den fleksibilitet af rørene der er inde fra loftet, da der er brugt kobberrør, som løber hen over loftet og ned til fyrrummet. De rør kan der manipuleres med. Det krævede at hullet i taget til både ud- og indgang, blev forøget lidt (ialt ca 3cmx6cm). Så kunne studerne flyttes lidt både op og ned samt sidelæns. Så kunne alt også samles fint og alle unioner syntes at være helt tætte ved første forsøg!!
Lige så snart unionerne sam samlet (bare løst), så blev bundramme skruet fast på taget og solfangerne ligeledes fastspænd i sin position, det kunne kun gå for langsomt. Dog var det er problem med at finde støtte under rammens huller og lægterne i taget. Den havde jeg ikke lige taget højde for. Altså måtte vi lave lidt kunstige lægtere og den slags julelege, for at få fastgjort det hele. Men jeg tror ikke det løber nogle veje lige med det samme nu.
Inde på loftet havde jeg afmonteret udlufteren, som ser fin genbrugelig ud, og så sat en kugleventil på (jeres råd). Senere efter væske påfyldning vil udlufteren blive monteret ovenpå kugleventilen.
Påfyldningen af vand skete ved slange direkte fra en vandhane og til studsen i bunden og så skiftevis udluftning ved hjælp af den kugleventil. Det virkede fint, ganske som når man fylder sine radiatorer med vand. Ved at holde en klud over kugleventilen og have en stor 45L plastik spand under, så kunne jeg bare lade vandet komme ud, indtil der ikke syntes at være ret mange bobler med i vandet. Så satte jeg det rigtige pres på (1.75 bar), sikrede mig endnu et par gange mere med udluftning og så kunne jeg lade systemet sætte sin cirkulationspumpe igang efter ønske og inden jeg kørte hjem kunne jeg tage et varmt brusebad!! Stor jubel.
Jeg havde ellers bemærket en rigtig god måde at fylde anlægget på (indlæg af John Skov Jensen), men jeg kunne ikke finde en rørledning jeg kunne benytte til dette, da jeg ikke har specielt lyst til at bryde ind i et kobberrør, så jeg måtte holde mig til min standard måde at fylde vand på med.
Nu skal jeg så have skifte vandet ud med frostvæske, men det ser jeg ikke som nogen stor opgave. Midt i det hele blev der iøvrigt også lavet et hul i taget til ledningen fra temperaturføleren fra toppen af den ene solfanger. Den ledning er så tilsluttet en boks inde på loftet og den virker helt fint. Jeg afprøvede lige den temperaturmåler ved at sætte systemet til at starte cirkulationspumpen ved en forskel først på 5° og så derefter en forskel på 10° og systemet reagerede omgående, altså har jeg tilslutte den rigtigt.
Alle disse samlinger og huller i taget er dynget godt til med silicone.
På billeder herunder kan man se stålrammen liggende på græsset, klar til at komme op. Stålrammens slidske står klar. En palle ved foden sikrer at den ikke skifter position. Stigen til venstre er den 9m stige jeg fandt på et loppemarked.
I forgrunden ses også den slidske der er klar til at opsætte selve solfangerne med. Dog skal de tre små brædder skrues af på støttestativet for stålrammen, da slidsken for solfangerne skal ind der. Støttestativet for stålrammen har kraftige stålvikler i toppen, så det holdte fint sin form.
Og så er her endelig det færdige resultat, nye tagplader under solfangerne og et tørt loft. God følelse.
. Oppe ved skorstenen skulle der også lidt kreativitet til og skum inde fra. Hvis jeg en dag for fornyet energi bør jeg nok lægge nye fine tagrygplader på også. Hm. Fast arbejde! .Det var så den historie, der er mere til det hele, men så bliver historien vist for lang. Igen tak til alle de gode råd.
Tak til jer der er kommet så langt som her til.
Mvh
Jens, nu pensioneret taglægger
