Indlæg
af Ernst Drastrup »
Hej svsommer
En rørlægger ude i Astrup lavede selv nogle flotte solfangere af kobberplade.
Han loddede også rørelementet sammen ved at bore et 10 mm. hul i fordelerrøret, - puttede den ene ende af det 10 mm. rør et par mm. ind i hullet og sølvlodede det. Det var fint lavet og tæt i vinterhalvåret, men da der blev sommer og kobberpladen virkelig begyndte at arbejde og skifte temperatur fra 20 op til 80 - 85 grader næsten hver dag, så blev samtlige lodninger utætte.
Han havde klippet den ene kobberplade i 10 cm. strimler og lavede et værktøj til den store presser, så han kunne presse strimlerne i kabelbøjlefacon, som passede perfect ned over det 10 mm. rør, som han popnittede fast ned over rørelementet til kobberpladen.
Fordelerrøret lå umiddelbart udenfor kobberpladen, så de har nok ikke helt fulgtes ad med hensyn til udvidelsen.
Så pillede han fangerne ned igen, og købte 22 mm. kobberrør til nye fordelerrør. Nu lånte han et helt specielt værktøj til at lave nogle flotte huller i det 22 mm. han borede først et ca. 5 mm. hul i det 22 mm. så kunne han "vride" en lille konisk krog ind i hullet.
Krogen var udformet sådan. at han med et styr nu kunne skrue krogen baglens op og ud af hullet, og hullet blev på den måde valset ud indefra, så der blev den fineste muffe, som var ca. 5 - 6 mm. dyb. Derefter slagloddede han de 10 mm. sammen med det 22 mm. Og nu har det holdt tæt i mange år.
Du har jo også mulighed for at købe nogle 1/4" x 10 mm. nipler med omløber og skærering.
Så kan du skære 1/4" rørgevind i alm. 3/4" rør og skrue sådanne nipler deri.
Det er garanteret helt tæt i mange år frem i tiden.
Der er en "Pelle", som sælger dem til under det halve af, hvad grossisten skal have, jeg mener han er helt nede i omkring 10 kr. pr. stk. incl. moms.
M.v.h.
Ernst
Første smed med solvarme i dk.