Side 1 af 2

Brænde bliver hængende...

: 02 feb 2010 21:03
af tomfisch
Har problemer med at brændet bliver hængende cirka 10 cm over keramikken med lavere effekt og røggastemperatur til følje. Kortsigtet løsning er at "hjælpe til" med en ildrager, men på længere sigt er det uholdbart. Jeg har forsøgt med fintkløvet træ og med at lægge brændet, så det ikke rører siderne i brændekammeret, men det hjælper ikke synderligt. Er der nogen der har samme problem og/eller løsningsforslag?
PS: Jeg fyrer primært med gran, men problemet forekommer også med andre træsorter.

Re: Brænde bliver hængende...

: 02 feb 2010 22:45
af pelle
Hej
Måske kan jeg hjælpe...

Det er min erfaring at brændslet skal kløves ned til en knyttet næve i diameter og så må brændet helst ikke være mere end 40 cm. Eller med andre ord. Det skal være småt. Ellers vil der dannes en bro, hvis brændet er for langt og tykt.
Ok. det er godt at rode lidt i brændet så det falder ned. Gør det så ofte du kan. Gerne for hver anden time eller lige når du går forbi fyret og kikker lidt til det. Hvis du forstår. :)

mvh
Pelle

Re: Brænde bliver hængende...

: 03 feb 2010 10:04
af mejeristen
Enig med Pelle!

Har gjort mig de samme erfaringer

Re: Brænde bliver hængende...

: 03 feb 2010 22:07
af tomfisch
Hmm, det anede mig. Indtil videre er jeg også kommet frem til, at "småt er godt", men jeg vil nu fortsætte med at eksperimentere. Det skulle gerne være sådan, at også konen kan passe fyret, og hun er ikke lige så vild med fyrrummet, som jeg er... :wink:

Re: Brænde bliver hængende...

: 03 feb 2010 23:48
af pelle
Hej
Så ligner din kone min, hvad fyring angår. Hun skal nærmes slæbes der ud. icon_cheesygrin.gif

Men den går sku ikke. :evil:

Hun må vælge mellem at fyre eller at fryse. Gæt hvad hun vælger .icon_cheesygrin.gif

mvh
Pelle

Re: Brænde bliver hængende...

: 04 feb 2010 21:55
af mejeristen
pelle skrev:Hej
Så ligner din kone min, hvad fyring angår. Hun skal nærmes slæbes der ud. icon_cheesygrin.gif

Men den går sku ikke. :evil:

Hun må vælge mellem at fyre eller at fryse. Gæt hvad hun vælger .icon_cheesygrin.gif

mvh
Pelle

Sådan fungerer der mærkeligt nok også hos mig, mon det er en fejl :roll:

Re: Brænde bliver hængende...

: 04 feb 2010 23:38
af pelle
mejeristen skrev:
Sådan fungerer der mærkeligt nok også hos mig, mon det er en fejl :roll:
Tror jeg såmænd ikke det er. Jeg interresser mig jo heller ikke rigtigt for "pudevår og stramej" eller hvad kvinder nu interresserer sig for...

Men, at kunne fyre, det skal hun sku kunne. Sæt nu jeg blev syg og blev indlagt på sygehuset eller jeg "kradsede af".... Hva så. :shock:

mvh
Pelle

Re: Brænde bliver hængende...

: 14 feb 2010 10:18
af tomfisch
Det går lidt bedre nu med at få brændet til at "trille" ned automatisk. Dels anvender jeg finere brænde, dvs. <10 cm, og dels så har jeg foret flammebaljen med vermiculiteplader, hvilket har givet en højere temperatur i underforbrændingskammeret (mere om det i en anden tråd). Men når jeg nu tænker tilbage til sidste års fyringssæson, så havde jeg ikke de her problemer. Dengang havde jeg ganske vist også en del løvtræ at blande grantræet med - kan det være forskellen? At grantræ er for let til at for egen vægt falde ned - specielt når en del af gasserne er blevet brændt af? Der er jo i for sig ikke ret meget "fast brændsel" - altså kul - i grantræ. Hvad fyrer I andre med?

Re: Brænde bliver hængende...

: 14 feb 2010 10:45
af pelle
tomfisch skrev:Det går lidt bedre nu med at få brændet til at "trille" ned automatisk. Dels anvender jeg finere brænde, dvs. <10 cm, og dels så har jeg foret flammebaljen med vermiculiteplader, hvilket har givet en højere temperatur i underforbrændingskammeret (mere om det i en anden tråd). Men når jeg nu tænker tilbage til sidste års fyringssæson, så havde jeg ikke de her problemer. Dengang havde jeg ganske vist også en del løvtræ at blande grantræet med - kan det være forskellen? At grantræ er for let til at for egen vægt falde ned - specielt når en del af gasserne er blevet brændt af? Der er jo i for sig ikke ret meget "fast brændsel" - altså kul - i grantræ. Hvad fyrer I andre med?
Hej
Lige for tiden, fyrer jeg med lærketræ. Det kan nu ikke anbefales i en gasogen kedel. Det er fed af harpiks og det flammer ikke ret meget. så ikke så meget underforbrænding ved det... Så jeg måtte bide i det sure æble og kløve lærketræet ned i hel tynde stykker. Heldigvis er kævlerne kun 30 cm lange. Dem smider jeg hulter til bulter ind i kedlen, så kan der rigtig komme gang i bålet inde i brændkammer. Så jeg får alligevel god varme ud af træet.
Lærk er sku nok bedre til at lave stolper af. icon_cheesygrin.gif
Nå. har du også været ved at lege med flammebaljen ( iøvrigt et godt navn :D ) Jeg har forlænget min med mursten så der isoleres længere tid fra de kolde kedel sider. Det giver ganske rigtigt en mere effektiv forbrænding. Du får lige et billede. Glæder mig til at se hvad du har gjort engang :) .
vinter10 040.jpg
mvh
Pelle

Re: Brænde bliver hængende...

: 15 feb 2010 20:54
af tomfisch
Fin konstruktion! Er det almindelige mursten eller særlige ildfaste? Fungerer det fint med den firkantede form, eller ville det være bedre med en rund - ift. at få blandet gasserne ordentligt med ilten. Mit kammer ser ud til være noget større, jeg har på fornemmelsen, at der nok kunne hentes noget ved at gøre kammeret lidt mindre. Hvad tror du om det?