Har du lyst til at støtte Stoker Pro? Læs mere her: Støt Stoker Pro Forum

Skrotningsordning for oliefyr 2010

Ordet er frit
Snak om lige hvad du har lyst til
Brugeravatar
Ulrik
Redaktør
Redaktør
Indlæg: 10689
Tilmeldt: 09 dec 2006 12:50
Mit fyr: 10 KW Scotte Mini
Areal: 96/87 m2
Brændsel: German Pellets
Fremviser gerne i postnummer: 5474
Dagligt forbrug: 11 kilo
Årligt forbrug: Est. <6 ton
Geografisk sted: Veflinge, Fyn
Givet likes: 27 gange
Modtaget likes: 27 gange
Kontakt:

Skrotningsordning for oliefyr 2010

Indlægaf Ulrik » 01 feb 2010 06:43

I finansloven 2010 er det vedtaget, at man kan få tilskud, hvis man skifter sit oliefyr ud med varmepumpe, fjernvarme eller solvarme.

Hvem kan få tilskud?
For at få tilskud skal følgende betingelser opfyldes:

  • Du skal have et oliefyr, som du vil skrotte.
  • Du skal være ejer af den boligejendom, hvor det oliefyr, der skal skrottes, står.
  • Der kan kun søges tilskud til ejendomme, der har status som helårsbolig.
  • Arbejdet må ikke være påbegyndt inden, du har fået tilsagn om tilskud. Det betyder, at du ikke må have indgået en bindende aftale om arbejdets udførelse, før du har modtaget tilsagn om tilskud.


Hvad kan man få tilskud til?
Under forudsætning af at du skrotter dit oliefyr, kan du få tilskud til følgende:

  • Etablering af en væske-vand varmepumpe (jordvarme).
  • Etablering af en luft-vand varmepumpe
  • Installering af fjernvarme
  • Solvarmeanlæg. Solvarmeanlægget kan f.eks. kombineres med et nyt olie-, naturgas- eller træpillefyr. Der gives dog kun tilskud til selve solvarmeanlægget.


Hvornår åbnes op for modtagelse af ansøgninger?
Fra den 1. marts 2010 kan du ansøge om tilskud elektronisk. På denne internetside, kommer der link til ansøgningshjemmesiden. For at ansøge skal du gå ind på ansøgningshjemmesiden og oprette dig som bruger og udfylde et ansøgningsskema, som du indsender elektronisk sammen med et tilbud på det arbejde, som du søger tilskud til.

Fra den 1. marts vil du også kunne ringe og rekvirere et ansøgningsskema per post, som du kan udfylde og sende ind per post. På denne internetside kommer der oplysninger om telefonnummer, du kan ringe til, og adressen, du kan sende sin ansøgning til.


Tilskudsbeløbenes størrelser
Nedenfor ses hvilke tilskudsbeløb, der gives til de forskellige installationer.

Enfamilieboliger:

  • Til etablering af væske-vand varmepumpe (jordvarme) ydes et tilskud på kr. 20.000,-
  • Til etablering af luft-vand varmepumpe ydes et tilskud på kr. 15.000,-
  • Til etablering af fjernvarme ydes et tilskud på kr. 10.000,-
  • Til etablering af solvarmeanlæg ydes et tilskud på 25 % af investeringsomkostningerne til solvarmeanlægget


Flerfamilieboliger:

  • Til etablering af væske-vand varmepumpe (jordvarme) ydes et tilskud 25 % af investeringsomkostningerne, dog maksimalt kr. 10.000,- per boligenhed
  • Til etablering af luft-vand varmepumpe ydes et tilskud på 25 % af investeringsomkostningerne, dog maksimalt kr. 10.000,- per boligenhed
  • Til etablering af fjernvarme ydes et tilskud på 25 % af investeringsomkostningerne, dog maksimalt kr. 10.000,- per boligenhed
  • Til etablering af solvarmeanlæg ydes et tilskud på 25 % af investeringsomkostningerne til solvarmeanlægget


Hvordan kan du forberede din ansøgning?
Du må ikke sætte arbejdet i gang, før du har fået tilsagn. Der er dog flere ting, du kan gøre, for at forberede din ansøgning.

Ved ansøgningen vil der stilles krav om, at ansøger skal medsende et tilbud fra en installatør. Du kan derfor allerede nu begynde at indhente information om, hvilken løsning, der passer til dit hus, og indhente konkret tilbud fra en installatør. Vær dog opmærksom på, at tilbuddet skal være gyldigt, når det indsendes med ansøgningen.

Derudover er det en god idé at kontakte din kommune og høre, om der gælder særlige regler for din bolig eller det opvarmningssystem, du ønsker at etablere. Jordvarme kræver f.eks. særlig tilladelse fra kommunen, og du kan også bo i et område, hvor du har tilslutningspligt til fjernvarme.


Kilde: Energi Styrelsen
MvH Ulrik©


Tilbage til "Fri debat"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 0 gæster