Har du lyst til at støtte Stoker Pro? Læs mere her: Støt Stoker Pro Forum

Montering af Tornado i Benekov PL27

Spørgsmål vedr. Benekov samt det tilbehør der laves til Benekov Stokerfyr
Brugeravatar
Klaus
Stoker XVIII
Stoker XVIII
Indlæg: 3769
Tilmeldt: 27 dec 2006 06:36
Mit fyr: MGM Comfort 15KW
Areal: 185kvm
Brændsel: De billigste træpiller
Fremviser gerne i postnummer: 6900
Dagligt forbrug: 10-16kg
Årligt forbrug: Forventet 4 ton
Geografisk sted: Vestjylland ved siden af Ringkøbing fjord.

Montering af Tornado i Benekov PL27

Indlægaf Klaus » 12 feb 2007 10:51

Her er Sørens montagevejledning og erfaringer med Tornadoen til en 27er...
Redigeret af Klaus Team Stokerpiller.

Et lille før billede :
billed1.jpg



Her er alle de stumper som er modtaget fra Karsten(Liagro). 2 stk. fladjern til at holde sidestenene. 2 sidesten. 1 sten med en masse huller og 1 helt flad sten som her er limet sammen med den store sten med huller, med ovnkit. Desuden 1 stk. "snorkel" med tilhørende pakning.
billed2.jpg



Fyret er blevet lukket ned, og kornbuen fjernet. Et større rengøringsarbejde er forestående.
billed3.jpg



Efter brændehovedet er fjernet og rengjort, fjernes de 2 arme som før har pustet luft ind i bålet. Jeg har monteret et par stykker rustfri plade over hullerne, og derefter er alle de små huller og rundt om de rustfrie plader lukket med kit. Det behøves ikke være kønt, bare det er effektivt.
billed4.jpg



Efter grundig rengøring af kedelvægge, og jeg mener grundig, 1 mm sod et sted og stenene passer ikke i bredden, er det tid at svejse fladjernet i. De skal i en PL27 sidde 32.5 cm fra bunden, og til hjælp skar jeg et par lægter på målet så fladjernet kunne ligge på dem. Et trick jeg fik fra Martin fra Liagro. Det var lidt grænseoverskridende at svejse i sin kedel, men i følge Karsten er den 5 mm. tyk, så der skal en del varme til at brænde hul. Det gik godt, selvom det var lidt vanskeligt at få elektroderne til at starte p.g.a. skidt.
billed5.jpg



Så skal sidestenene placeres. Den store skal stå længst væk fra magasinet, og skal understøttes under montering da den ellers vælter ned i kedlen.
billed6.jpg



Så kommer det store øjeblik hvor selve det store brændehoved skal monteres. Hvis man ikke har gjort kedlen ordentlig rent, straffes det her. Det er virkelig paskram og lidt tungt, så det er ikke noget ved at skulle have den ud flere gange. Den skal ligesom lirkes på plads, til den støtter på begge sider.
billed7.jpg



Derefter kommer man sit lille brændehoved ind, og jeg har vendt den flade side mod magasinet, da det er nemmere at rengøre p.g.a den ekstra plads den flade side giver. Snorklen skrues på hvor der før sad en plade, og kittes oppe omkring hullet. Jeg havde på forhånd sørget for at magasinet var tomt, så jeg tændte op med en sæk træpiller som jeg fik af naboen for en monteringsøl og en optændingsøl. Grunden til træpiller som opstart er at de giver en hurtig varme i forhold til korn, og da konen ironisk havde spurgt om jeg allerede var færdig, vidste jeg godt hvor det bar hen :-)
billed8.jpg



Tornadobrændhoved efter 9 timers drift.
billed9.jpg


Tornado efter 48 timers drift.
billed10.jpg



Sørens erfaring efter et par dage (korn) :
Erfaring indtil nu er at det virker. Jeg syntes dog ikke at det er en kæmpe revolution m.h.t aske. Den er dog meget løs og pulveragtig, også mere end før, men der er stadig sorte klaser af korn.
Det er helt klart blevet nemmere at rense omkring retorten når den tid kommer da der ikke er noget som helst der står i vejen. Jeg mener også fyret kører mere roligt og jævnt og med en lidt højere røgtemperatur. Konklusion må være (indtil videre) at det kan anbefales.
Man kan tydeligt se at asken er pulveragtig, men stadig med klaser der stiger mod toppen. Jeg har dog på fornemmelsen at de brækker af og ryger en gang mere i bålet.

Kommentar: Søren bruger styringen med X og Y og sættet har en pris på 2500+moms iflg http://www.liagro.dk og den kan købes der også ;)

Mon ikke Søren vender tilbage med lidt flere erfaringer i nærmeste fremtid :?:

Debat ang opslaget her : Klaus @ Opslag vedr Montering af Tornado i PL27


Tilbage til "Benekov Stoker"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 0 gæster