Har du lyst til at støtte Stoker Pro? Læs mere her: Støt Stoker Pro Forum

De svære valg

Spørgsmål vedr. solvarmeanlæg
Solfanger, Solvarmepanel, Vakuum
Muele
Stoker IV
Stoker IV
Indlæg: 100
Tilmeldt: 28 apr 2009 13:37
Mit fyr: Boink 16kw og 90 rør solvarme.
Areal: 150
Brændsel: 6 mm piller og solens stråler
Dagligt forbrug: 12-15 kg i oktober
Årligt forbrug: 5-6
Geografisk sted: Nord-Als, Sønderjylland

Re: De svære valg

Indlægaf Muele » 05 maj 2009 06:13

Hej Ernst.

Tak for svaret.

Først: Resultatet af din post ser fint ud. Der er ikke for mange worddokumenter med og det står pænt på siden.

Du har ret i at påstanden omkring kogning er problematisk. Det kan nok ikke lade sig gøre at undgå "udblæsning" af noget væske, men hvis man har et resovoir af frostvæske, kan anlægget vel selv starte op igen efter en kogning. Pyt. Det er ikke vigtigt for mit valg, sålænge anlægget er sikkert.

Jeg er med på at det er et mere kompliceret anlæg end så mange.
Men for at nå op på de syv pumper skal man tælle alt hvad man kan finde på af "ekstraudstyr" som radiatorkreds, gulvvarmekreds, kreds til fyret og en kreds der cirkulerer varmt brugsvand ud til de fjerneste tappesteder i huset. Det samme gælder for en del af shunts'ene.
Reelt set, så mener jeg kun at der er én ekstra pumpe i forhold til et typisk anlæg: den der sidder på sekundærsiden af solkreds-varmeveksleren. Og den er koblet på samme styringsudgang som den primære pumpe på solklredsen så de bare kører samtidigt i samme tempo.

Der er meget styring, ja. Og det er da også min største bekymring.

Selvcirkulation ville selvfølgelig være optimalt, men jeg kan kun inddrage fyrrummet i projektet, så det er ikke en mulighed.

I de dage jeg har studeret solvarmeanlæg har jeg lært meget, men føler mig ikke bedre i stand til at vælge det rette anlæg. Jeg tror bare jeg må hive nogle tilbud hjem.

Jeg har dog stadig nogle spørgsmål jeg kunne tænke mig besvaret:
-Er der hold i mine betragtninger omkring vacuum vs alm fangere på et tag der vender stik øst og/eller vest?
-Hvordan omregner jeg ca størrelsen fra den ene type til den anden?
-Varmeveksler på solkredsen: Tanken om at bygge en enkel akkutank uden spiral tiltaler mig. Kan jeg tage den ide til mig og veksle varmen fra solkredsen udenfor tanken, men uden deres styring af hvor vandet kommet ind i tanken?
I givet fald, hvor skal vandet ind?
Kan alle solvarme-styringer trække to pumper på den samme udgang?
Når der at opstå for meget omrøring når pumperne starter inden det varme vand når ned til veksleren? Med sprial kommer der jo også noget køligt vand ned inden varmen når ned.
-Koldt vand der daler ned skaber ikke omrøring men varmt vand der stiger gør?

mvh Mogens


Brugeravatar
Walder
Stoker V
Stoker V
Indlæg: 187
Tilmeldt: 25 feb 2008 17:25
Mit fyr: Gasfyr
Areal: 158
Brændsel: gas
Fremviser gerne i postnummer: 4320
Dagligt forbrug: 0
Årligt forbrug: 0

Re: De svære valg

Indlægaf Walder » 05 maj 2009 08:22

Jeg har 5(6) pumper

1 Solpumpen
2 Cirkulation til varmtvand
3 Centralvarmen
4 Pumpe til pillefyr (der kører ikke vand igennem fyret, når det er slukket (styret af thermoventil))
5 Via et relæ pumpe til poolens varmeveksler (overskuds "dumpning") samt selve (6) pool pumpen.

Har du prøvet at tale med Q-pro?

Ernst - jeg har ikke glemt billederne - men jer er ikke sikker på at jeg fik dem taget inden jeg lukkede beholderen.


Walder

Brugeravatar
Ernst Drastrup
Supporter
Supporter
Indlæg: 1514
Tilmeldt: 12 feb 2008 10:37
Geografisk sted: Arden
Modtaget likes: 5 gange
Kontakt:

Re: De svære valg

Indlægaf Ernst Drastrup » 05 maj 2009 10:44

Hej Muele
Og tak for svaret.
Jeg har ikke selv talt med Q-PRO, men jeg snakker ofte med "kunder" der har, og gennem mange af dem, har jeg fået et vældigt godt indtryk af Q-PRO.
Der skal ca. 30 vacumrør til at hente 2 Kw. energi hjem.
På den 57. breddegrad, hvor vi befinder os, er den indstrålede værdi 960 watt pr. m2. pr. solskinstime.
På effektivitetsskalaen kan man så aflæse, hvor mange Kw. der hives hjem, ved forskellige solfangere, ved forskellige temperaturer.

Ny Effektivitetskurve rettet 12. April 09.doc
(26 KiB) Downloadet 45 gange


Jeg har endnu ikke fundet en tilsvarende kurve over vacumrør, men erfaringer viser, at de ligger et lille stykke over både BATEX og ARCON, især i gråvejr.

Engang overværede jeg en samtale mellem en kunde og en sælger af vacumrør (ikke Q-PRO).
Han snakkede temmelig meget, - fortalte, at han var ingeniør og sandelig vidste, hvad han talte om.
Vores fantastiske vacumrørsfangere er så effektive, at de hiver mere end 2 Kw. hjem pr. m2.
Jeg gik ikke ind i diskusionen, men nøjedes med at tænke og se på ham.
Det er jo noget svært, at hive så meget energi hjem, når der "kun" er 960 watt. til rådighed.
Denne dygtige sælger, havde glemt at læse brochuren helt igennem, for der står godt nok 2 Kw. men ikke pr. m2. det er pr 30 rør, som dækker et noget større areal.

Med hensyn til at lægge vacumrør på både øst- og vestsiden er vældig god.
Du monterer rørene næsten oppe ved tagryggen.
Kør frem til hvor dem på østsiden starter/ ligger, med et ca. 18 mm. kobberrør, kobbel på det 22 mm.kobberrør der ligger i denne isolerede kasse, hvor vacumrørene er monteret i. Fortsæt fra den østvendte side, gå gennem taget over til vest, og kobbel denne side på, på hjemvejen. Husk også, - altid kortest muligt fremløb, returen forsømmer ikke noget med at løbe noget længere.
Isoler rørene godt inde på loftet, og husk at montere luftudladere. (i vandløbsretningen).
Når anlægget har kørt nogle dage, lufter du rørene ud igen, når der ikke kommer mere luft, spænder du "hætten" på den automatiske luftudlader til.
Ved vacumrør skal ekspansionsbeholderen ikke være nær så stor, som ved plane solfangere.
Her skal den kun kunne rumme væsken, der står i fremløb og retur. (Der er jo ingen væske i selve vacumrørene.)

Ja, - det er rigtigt, når et solvarmeanlæg er gået af kog, så skal ekspansionsbeholderen helst selv kunne trykke væsken op igen, men så skal man nok lige udlufte igen, for en sikkerhedsskyld.

Hvor skal det varme vand fra solvarmeveksleren gå ind i akku-tanken. Det skal den altid øverst oppe i tanken.
Og returen til veksleren tages altid ud ved bunden af tanken. (Dermed det koldeste vand). Jævf. effektivitetsskalaen. Jo koldere væske ud til fangerne, - jo mere effekt. Selv om det forholder sig lidt anderledes ved vacumrør.

Med hensyn til en varmevekslers størrelse, beregner man den i Kw. størrelse. Regn ud, hvormange kw. du kan hive hjem. (Her plejer man at regne med, man sender væske ud med ca. 50 grader.
Så kan du via effektivitetsskalaen se, hvor mange Kw. du skal beregne til størrelse af veksler.
Husk, - det er altid bedst, at veksleren er noget større, jo mere effektiv er den jo.

Et forslag fra mig vil være, at du skal have 60 rør på hver side af tagrygningen, altså 120 rør ialt. Det vil give ca. 8 Kw. pr. solskinstime.
Vi har ca. 1800 solskinstimer årligt her i dk.
Men med Q-PRO kommer der nok noget mere energi hjem, idet de er mere effektive i gråvejr.
Der har vi ikke rigtig nogen erfaring med, hvor meget mere de giver.

Jeg tror du har fat i det nu. Men om yderlige spørgsmål vil dukke op, er jeg altid til tjeneste.
Hellere spørge engang for meget end engang for lidt. Det er så træls, at lave arbejdet to gange, når det kan nøjes med én gang.

Jeg ønsker dig held og lykke med det gode projekt.
M.v.h.
Ernst
Første smed med solvarme i dk.
-- Min bog om Solvarme --

Muele
Stoker IV
Stoker IV
Indlæg: 100
Tilmeldt: 28 apr 2009 13:37
Mit fyr: Boink 16kw og 90 rør solvarme.
Areal: 150
Brændsel: 6 mm piller og solens stråler
Dagligt forbrug: 12-15 kg i oktober
Årligt forbrug: 5-6
Geografisk sted: Nord-Als, Sønderjylland

Re: De svære valg

Indlægaf Muele » 05 maj 2009 13:12

120 rør... det er godt nok mange. Jeg havde forestillet mig et solfangerareal svarende til 9-10 m2 traditionelt panel. Hos Q-pro kan jeg for de samme penge købe enten 8 fangere med 120 vacuumrør eller 8 flade paneler med 21 m2 overflade. Jeg forestillede mig at de kunne hive omtrent den samme energi ud pr fanger (2,6m2/15 rør). Hvis jeg skal bruge det dobbelte antal kr for at nå den samme effekt, må jeg vælge flade paneler.
Vi er 4-5 stykker i husstanden.

Tak for fiffet med monteringen på to tagflader. Det er jo enkelt. Vælger man flade paneler skal man jo nok pumpe og styre hver side separat?

Spørgsmål fra tidligere i tråden: I akku-tanken: Koldt vand der daler ned skaber ikke omrøring men varmt vand der stiger gør? Altså er det bedre at montere indløb lidt for højt end lidt for lavt?

Varmeveksling på solkredsen: du svarer på hvordan det skal gøres. Det tolker jeg som at det er en ok løsning?? Jeg kan formodentlig skaffe en Danfoss/termix pladeveksler til en særdeles god pris.

Jeg er nu indstillet på at skulle have en vvb med spiral, der cirkuleres fra toppen af akkutanken. Det er velafprøvet teknik, og man ved hvor stort beredskab af brugsvand man har. Desuden er der en tryghed i at kunne tænde EL-patronen, når der er ekstra behov for varmt vand uden at skulle tænde op i stokeren (Eller hvad det nu ender med dér)
Jeg har været på Q-Pro's hjemmeside og de virker til at have fornuftige produkter og priser. Dog kunne jeg godt tænke mig at vide mere om hvad de enkelte dele koster. Men de får nok lov at lave et tilbud på paneler, pumpe, styring og vvb.

Om lidt laver jeg et indlæg med lidt research på Vaccumrørs effektivitet.

mvh Mogens

Muele
Stoker IV
Stoker IV
Indlæg: 100
Tilmeldt: 28 apr 2009 13:37
Mit fyr: Boink 16kw og 90 rør solvarme.
Areal: 150
Brændsel: 6 mm piller og solens stråler
Dagligt forbrug: 12-15 kg i oktober
Årligt forbrug: 5-6
Geografisk sted: Nord-Als, Sønderjylland

Re: De svære valg

Indlægaf Muele » 06 maj 2009 22:21

Nå, man når vidt omkring når man forsøger at sammensætte det bedste opvarmningsanlæg.

Idéen om et combifyr er droppet igen. Det lader til at alle dem der findes, som er inden for vores budget, ikke er godkendt til brændefyring.

Så nu går planen på en alm. pillebrænder suppleret med vacuum solfangere.

Spørgsmålet er så om det giver mening med en 1200 liters akkumuleringsbeholder når det kun er solvarmen der skal akkumuleres. En korrekt dimensioneret pillebrænder vinder jo ikke noget ved at køre på en akku-tank, måske tværtimod.

Jeg tror at vi lander på et anlæg med 60 rør, men dimensionerer ekspansion osv til at vi kan sætte flere rør på senere.


Brugeravatar
Ernst Drastrup
Supporter
Supporter
Indlæg: 1514
Tilmeldt: 12 feb 2008 10:37
Geografisk sted: Arden
Modtaget likes: 5 gange
Kontakt:

Re: De svære valg

Indlægaf Ernst Drastrup » 08 maj 2009 16:40

Jeg kan ikke helt tyde effektivitetskurven på vacumrørene.
De regner det ud på en anden måde, end vi plejer at gøre.

Jo større et solvarmeanlæg er, jo mere energi får du jo ind den vej.
Men jo større skal du også have akkumuleringstanken og jo mere jævn kan du opretholde fremløbstemperaturen til varmeanlægget.

Det generer ikke et pillefyr, at varmen går gennem en akkumuleringstank, når bare rørene er sat på tanken de rigtige steder.
Jeg kan prøve lægge et diagram ind, hvor man kan se hvordan det kan gøres.



Ha en god dag.
M.v.h.
Ernst
Første smed med solvarme i dk.
-- Min bog om Solvarme --

Brugeravatar
Ernst Drastrup
Supporter
Supporter
Indlæg: 1514
Tilmeldt: 12 feb 2008 10:37
Geografisk sted: Arden
Modtaget likes: 5 gange
Kontakt:

Re: De svære valg

Indlægaf Ernst Drastrup » 08 maj 2009 16:45

Hej STOKER PRO
Når jeg lægger et diagram ind, så kan jeg ikke se det senere, om det er det rigtige jeg har lagt ind.
Tegnet (Word) er stemplet lige foran linien med linket.
Og når jeg klikker på dette tegn eller dette link, så vises hele mit word-register. og det kan jo ikke være meningen.

Er det noget, der kan rettes.
M.v.h.
Ernst
Første smed med solvarme i dk.
-- Min bog om Solvarme --

Muele
Stoker IV
Stoker IV
Indlæg: 100
Tilmeldt: 28 apr 2009 13:37
Mit fyr: Boink 16kw og 90 rør solvarme.
Areal: 150
Brændsel: 6 mm piller og solens stråler
Dagligt forbrug: 12-15 kg i oktober
Årligt forbrug: 5-6
Geografisk sted: Nord-Als, Sønderjylland

Re: De svære valg

Indlægaf Muele » 08 maj 2009 21:24

Hej Ernst

Der er vist noget galt med diagrammet. Når jeg åbner det er der bare en blank side. Måske du kunne emaile det til mig istedet? mogens_k@hotmail.com

Hvis du kunne lave en beskrivelse af hvor jeg bør lave tilslutningerne i akkumulationsbeholderen, ville jeg være meget taknemmelig. Godt nok har jeg en god ide om det, men det kunne være rart at se en samlet beskrivelse.

En opsummering af hvilke tilslutninger jeg har brug for:
1. Indløb fra solvarme varmeveksler
2. Udløb til solvarme varmeveksler
3. Indløb fra vvb med spiral.
4. Udløb til vvb
5. Indløb fra centralvarme
6. udløb til centralvarme
7. Indløb fra fyr
8. Udløb til fyr
Derudover tilslutninger for påfyldning af vand og i toppen udgang til ekspansionsbeholder.

Jeg forventer at lave alle indløb i 1½" rør og alle udløb i 1".
Jeg er i tvivl om hvordan man laver "kedelshunten" som sørger for at returvandet til kedlen ikke er for koldt. Man blander vel returvand fra centralvarmen i det kolde vand fra akku'en, men hvad sker der hvis alle radiatorer er lukket?

Muele
Stoker IV
Stoker IV
Indlæg: 100
Tilmeldt: 28 apr 2009 13:37
Mit fyr: Boink 16kw og 90 rør solvarme.
Areal: 150
Brændsel: 6 mm piller og solens stråler
Dagligt forbrug: 12-15 kg i oktober
Årligt forbrug: 5-6
Geografisk sted: Nord-Als, Sønderjylland

Re: De svære valg

Indlægaf Muele » 08 maj 2009 21:38

Tanken er forresten 153 cm høj.

Brugeravatar
Michael404
Stoker II
Stoker II
Indlæg: 40
Tilmeldt: 18 maj 2009 07:44
Mit fyr: Benokov R25
Areal: 186m2
Brændsel: Barlinak 8mm træpiller
Fremviser gerne i postnummer: 6705
Dagligt forbrug: 25kg
Årligt forbrug: 4tons
Geografisk sted: Esbjerg

Re: De svære valg

Indlægaf Michael404 » 08 jun 2009 09:07

Hej Muele

Sidder selv og overvejer meget kraftigt det anlæg fra vvfs.dk enten 9 m2 eller 15 m2.

Hvilket system endte du med at vælge?
90 vakum solfangere?
-Michael404



Tilbage til "Solvarme"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Yahoo og 0 gæster