Side 1 af 2

Varmtvandsbeholder vandret eller lodret !

: 30 sep 2008 07:34
af flmmo
Hej !

Er der nogen der kan svare mig på om en VVB der er beregnet til at hænge
vandret er dårligere end de lodret hængende typer ??

Re: Varmtvandsbeholder vandret eller lodret !

: 30 sep 2008 15:44
af søren ø
En lodret har du en bedre lagdeling i

Re: Varmtvandsbeholder vandret eller lodret !

: 01 okt 2008 17:23
af pendec
flmmo skrev:Hej !

Er der nogen der kan svare mig på om en VVB der er beregnet til at hænge
vandret er dårligere end de lodret hængende typer ??
Er beholderen designet korrekt til vandret liggende position, så har du ja en størrere flade, men der stopper gildet..
er den ikke designet til det, og varm udtag sidder i bunden når den er lodret, så vil du ikke få dens fulde kapacitet ud af det.
det er noget mest gængs at folk har lodret hængende beholdere, som også er designet til det.

på vandret liggende sidder udtag midt, og stilles den lodret, kan du jo så se at udtaget sidder midt på beholderen og hiver kun X procent ud af beholderen. (var det egentlige spørgsmål dette?, at du kan benytte vandret beholder i lodret position?)

Re: Varmtvandsbeholder vandret eller lodret !

: 01 okt 2008 21:28
af flmmo
Hej Pendec !

Nej - mit egentlige spørgsmål var om effektiviteten er lige god i en
beholder beregnet til henholdsvis vandret eller lodret position.

Det kniber lidt med pladsen, så en vandret beholder under loftet
ville give mere plads til pilletank !!!!

Re: Varmtvandsbeholder vandret eller lodret !

: 02 okt 2008 17:29
af Ernst Drastrup
Hej
Med hensyn til lagdelingen er det altid det bedste, at beholderen hænger lodret.
kan du ikke få plads til oven over kedlen.??
Eller hvis det er ude i et fyrrum, så sav et hul i taget og monter den oppe i hullet, som selvfølgelig skal være godt isoleret, så beholderen mærker varmen fra fyrrummet.
Dette nummer har jeg været med til at lave flare steder.
Solvarmeanlæg over fyrrum 1978.jpg
På dette billede er næsten hele v.v.beholderen oppe i hullet, og dækket godt ind med isolering og vandfaste krydsfinerplader.
Men den nederste ende, er nede i fyrrummet og mærker varmen derfra.
Mv.h.
Ernst
Første smed med solvarme i dk.

Re: Varmtvandsbeholder vandret eller lodret !

: 02 okt 2008 23:13
af flmmo
Hej Ernst !
Det er godt nok en kreativ løsning, men da jeg savede hul i taget til den nye
skorsten kom det til at koste et helt nyt tag på 50 m2 garage.
De gamle eternitplader var pilrådne, så da jeg havde kravlet lidt rundt på
dem, stod vandet ned i stænger ved næste regnbyge.
Nu er der lige lagt nye stålplader på, hvilket ikke var med i priskalkulationen
på et nyt fyrrum.
Jeg tror derfor ikke det vil være populært ved det kvindelige islæt i hustanden,
såfremt jeg begynder at save flere huller i taget.

Med hensyn til beholderen sidder over kedlen eller pilletanken er det nok
det samme, da det bliver en Alcon 6 kedel hvor låget også kræver lidt
løftehøjde og da jeg mener at skulle bruge en 140 liter beholder, så bliver
der for lidt lodret plads.

Re: Varmtvandsbeholder vandret eller lodret !

: 02 okt 2008 23:17
af Ole S.
Hej flmmo

Har du ikke plads til vvb i fyrrummet, der er jo ingen der siger at den absolut skal ligge oppe under taget?

Re: Varmtvandsbeholder vandret eller lodret !

: 03 okt 2008 06:28
af flmmo
Hej Ole S

Det er mit fyrrum jeg skriver om !!!!!!!

Re: Varmtvandsbeholder vandret eller lodret !

: 03 okt 2008 09:14
af pendec
flmmo skrev:Hej Ole S

Det er mit fyrrum jeg skriver om !!!!!!!
Er der ikke et nærliggende rum som du kan smide vvb ind i?
Det gjorde vi her, da fyrrum hos mig heller ikke kunne klare en lodret vvb i samme rum, så trak de vandrør ind til det rum (40cm igennem væg)

Re: Varmtvandsbeholder vandret eller lodret !

: 03 okt 2008 23:03
af flmmo
Hej !
Det bliver en lodret hængende VVB,- jeg har i eftermiddag været ved
VVS'er og fået målene på plads, så med en lidt modificeret udgave af
den hjemmebyggede pillebeholder (den bliver så "kun" 500 liter) kan
der blive plads til en 110 l VVB. Der skal bare lige rykkes lidt med
el-tavlen, og lidt andre småting. Så får fruen bryggerset frit til en
masse dejlige ting, som hun siger- når nu hun bliver fri for kedel
og VVB der.