Side 1 af 2

Multi 22 og solvarme

: 29 aug 2008 02:32
af Cykellapper
Hej alle sammen!

Hermed en beskrivelse af, hvad jeg går og roder med i Struer.

Da vi flyttede ind i vores 335m2 store, gamle hus, stod der en Tasso-oliekedel fra 1972 i kælderen. Vi er 6 personer i husstanden, så lidt hurtig hovedregning viste, at der skulle gøres noget ved energiproblematikken forholdsvist omgående. At det så kørte lidt langt ud ad en tangent havde vi dog ikke forudset.

Anlægget består nu af en Multi 22 med automatisk pillefremføring, en 2 tons pillesilo, 300 l varmtvandsbeholder med solvarmespiral i bunden, 3x2.2 m2 Batec-solfangere, en 300 l buffertank til overskudsvarme og en industri-PLC til at styre det hele.


Kedlen er placeret i kælderen.

Billede


Det nederste skod åbner/lukker automatisk ved manuel fyring med brænde, for at tilføre ekstra luft til forbrændingen. For ikke at sende kedlen i kog, sendes overskudsvarmen til en 300 l buffertank (via den øverste spiral i varmtvandsbeholderen), hvorfra det føres tilbage til centralvarmeanlægget igen. Dette gør, at det er fordelagtigt at fyre ca 2 gange om dagen, når det er koldt.
Solvarmen afleverer overskudsvarme i samme buffertank.

Billede


Automatisk pillefremføring med 102mm roepillesnegl. Styres af 2 kapacitive følere (DOL 22 fra Skov). Har kørt uden driftstop i over et år nu.

Billede



Pillesiloen blev indrettet i et kælderrum. Fyldes gennem en lem i en lyskasse. Sneglrenden i toppen trækker pillerne frem i forenden af siloen. Siloen kan rumme lidt over 2 tons. Ud over påfyldning (hvilket tager ca 45 minutter for to paller sække), har vi ingen pillehåndtering. Dermed heller ikke støvgener i kælderen.

Billede



Styretavle 1 (Stærkstrøm). Herfra styres alle motorer, pumper og ventiler.

Billede



Styretavle 2. Overdragelsesrelæer for udgange på PLC, PT100-temperaturfølermodul for PLC. De 4 store relæer bruges til at skifte mellem 2 sæt (á 4) temperaturfølere. Derved sparer jeg et (dyrt) modul.

Billede



PLC'en er en Unitronics V-350-T2 (http://www.unitronics.com/Series.aspx?page=Vision350) med en lille farve-touchskærm, 12 indgange og 12 udgange. Den bruger jeg til at styre solvarmeanlægget, pillefremføringen og start/stop af fyret, når varmtvandsbeholderen mangler varme.
Den hænger i hall'en. Der er ethernetkort i PLCen, så jeg kan fjernstyre den via internet, hvilket er ret praktisk, når man er montør!. Der er også en simpel webserver indbygget, så man kan få et hurtigt overblik over div. værdier. ( http://83.91.43.34:1337/001.html - Jeg ved ikke hvordan den reagerer på mange forespørgsler, men nu kan jeg vel få det testet :D )

Billede


Jeg har brugt en del tid på at gøre brugerfladen overskuelig og nem at betjene, men det er lidt svært at klemme megen information ned på så lidt plads. Jeg gør en del ud af at regne på pilleforbrug mm. Her er et par screendumps. Systemet er under konstant udvikling :-)

Statusbillede:
Billede

Graf for varmtvandsbeholder:
Billede

Pilletæller:
Billede


Jeg mangler stadig at få skrevet en del kode: En KWh-tæller på solvarmeanlæggets produktion er i støbeskeen. Hvis jeg kan få overbevist mit elværk om, at de skal udskifte mine gamle målere, vil jeg også gerne logge på elforbruget. Jeg har overvejet at kyle Multiens styring ud, for så selv at skrive et program til at styre pilleforbrændingen, men jeg tror ikke det bliver til noget i nærmeste fremtid. Faktisk kører Multi-styringen ganske udmærket. Det skulle da være for at få en iltstyring på...


Kommentarer, spørgsmål og forslag modtages gerne, men jeg er i Norge til tirsdag d. 2/9.



Mvh
Preben Mortensen
(Cykellapper)

Re: Multi 22 og solvarme

: 29 aug 2008 11:23
af stokerbent
det ser jo rigtig flot ud cykelklapper
kan du ikke lige smide en pris på den plc i en privat besked
tror snart jeg skal have investeret i noget nyt legetøj

Re: Multi 22 og solvarme

: 29 aug 2008 21:50
af Ulrik
Kanon, kreativt og flot fremført.
Tak fordi du valgte at delagtiggøre os i dine opfindelser.

Det ser rigtig godt ud :great:

Re: Multi 22 og solvarme

: 29 aug 2008 22:05
af søren ø
Det er da det vildeste jeg til dato har set til at overvåge og styre sin varme. Respekt.

Re: Multi 22 og solvarme

: 30 aug 2008 08:16
af jesperrl
Flot lavet...pønser selv på noget lignende..

Re: Multi 22 og solvarme

: 13 jan 2009 10:40
af kaptajnen
Et meget imponerende setup, der! :great:
Det gad jeg godt komme forbi og se en dag... :oops:

Re: Multi 22 og solvarme

: 13 jan 2009 12:05
af thoken
Fedt legetøj!
Sådan skal den ged barberes! respekt! :great:


mvh thoken

Re: Multi 22 og solvarme

: 13 jan 2009 22:59
af Cykellapper
kaptajnen skrev:Et meget imponerende setup, der! :great:
Det gad jeg godt komme forbi og se en dag... :oops:
Du sender bare en PB, så finder vi ud af det. Vi bor jo ikke så langt fra hinanden :-)

Re: Multi 22 og solvarme

: 14 jan 2009 09:56
af kaptajnen
Cykellapper skrev: Du sender bare en PB, så finder vi ud af det. Vi bor jo ikke så langt fra hinanden :-)
Det lyder godt - du hører nærmere! :great:

Re: Multi 22 og solvarme

: 14 jan 2009 10:51
af jni
Har du nogen måling af virkningsgrad på anlæget, (det er selvfølig ikke så nemt ved brændefyring)
mvh Jesper