Side 1 af 1

Skorstenstype

: 23 aug 2008 22:54
af Luna
Kære venner,

Midt i september - forhåbentligt - skal jeg i gang med at installere min nye KSM stoker, Jeg forventer at fyre med "lidt af hvert", men med hovedvægten på skovflis og fast træ (brændestykker). Jeg har fået oplyst fra KSM at røgtemperaturen er omkring ca. 135 grader, og ud fra den oplysning har jeg så set på Isokern's skorstens program. Umiddelbart kan jeg så kun se en mulighed, nemlig at bruge den type de kalder "Rondo", den skulle være keramik belagt i det indvendige rør og derved bla. resistent overfor kondens, syrer osv. Hvis nogen af de øvrige ærede medlemmer af "Stoker Pro Forum" skulle have nogle kommentarer eller alternative - læs: billigere - løsningsmodeller til mit skorstensprojekt, hører jeg meget gerne derom. Hvis mit valg af skorsten bliver af Isokern typen, går jeg med den håbefulde opfattelse at jeg selv kan "klistre" den sammen, den forventede højde bliver ca. 7-8 meter. Hvis nogen skulle sidde inde med viden/erfaring vedr. selvbyg af Isokern Rondo vil jeg også meget gerne høre om det. Jeg har fundet en god selvbygger instruktions video på Isokern's hjemmeside, og ifølge den ser det meget nemt og ganske ukompliceret ud at være skorstens selvbygger, men virkeligheden er ofte en anden end den man ser i reklamerne. På forhånd tak for evt. kommentarer og gode råd,

Venligst, Luna.

Re: Skorstenstype

: 25 aug 2008 13:39
af Flunk
Prøv at rådføre dig med din fejer.
Jeg tror at isokern Rondo er at skyde over målet.
Mener at en alm isokern er ganske glimrende til stokerdrift.

Re: Skorstenstype

: 25 aug 2008 14:58
af Ole S.
Hej

Ingen tvivl om at rondo er en god skorsten, men ja måske skyder du lidt over målet, er den ikke mest beregnt til korn, med en del syre i.

Jeg har selv opsat en alm. isokern det kan de fleste finde ud af. Der findes jo enkelt moduls skorstensløsninger til ca det halve i pris. Prøv at søge lidt i forum, der er flere emner desangående.

Re: Skorstenstype

: 25 aug 2008 17:24
af Luna
Hej Flunk og Ole S.

Tak for jeres kommentarer, jeg vender lige situationen med min fejer, og vil også tjekke forumet for øvrige oplysninger om skorstene.

Med venlig hilsen, Luna.

Re: Skorstenstype

: 26 aug 2008 18:21
af Conner
Hej jeg har en rondo, og den er fin jeg fik den meget billigt af en kollega så det er derfor at jeg har den. Mht. montage var der ikke nogle problemer jeg støbte en sokkel med stål i og så var det bare derop ad.

Re: Skorstenstype

: 26 aug 2008 22:49
af Luna
Hej Conner,

Tak for dit indlæg, det lader til at det ikke er så kompliceret at være selvbygger på en Isokern skorsten, så jeg tror jeg springer på opgaven som selvbygger.

Med venlig hilsen, Luna.