Side 1 af 1

Tiden i styringen går for langsomt

: 10 apr 2023 09:26
af TRK
Hej

Her indenfor den sidste uge har jeg bemærket at min styring er utrolig træg i det, når jeg benytter tasterne til at skifte billede eller tilgå menuen. Det tager gerne 2-3 sekunder fra tryk til skærmen opdaterer.
I går da jeg skulle afveje piller fandt jeg ud af problemet ikke kun påvirker menuen, men også andre dele af styringen der kører på tid. Ved afvejning af piller kører afvejningen nu omtrent dobbelt så lang tid som før, på trods af at det er samme antal sekunder.
Selve uret på hovedbilledet opdaterer også kun hver 2-3 sekund, men gør det så ved at springe fra eksempelvis 10:00:00 til 10:00:03.

Jeg har prøvet at genstarte styringen, men det ændrede ikke ved noget.
Nogen der har prøvet noget lignende og har en ide til hvad det kan være?

/Thomas

Re: Tiden i styringen går for langsomt

: 10 apr 2023 09:39
af pille bruger
TRK skrev: 10 apr 2023 09:26 Hej

Hvilken styring er det ?
Har du et link til fyret på Stokercloud ?

Re: Tiden i styringen går for langsomt

: 10 apr 2023 09:53
af triumph
Der var en lignede tråd forleden. Som jeg husker svaret, så var det at få styringen på nettet

Re: Tiden i styringen går for langsomt

: 11 apr 2023 07:25
af TRK
Det er en v7. Link til stokercloud: https://stokercloud.dk/v3/#/trk/main-page
Jeg fandt tråden der refereres til inden jeg postede, tror ikke det er helt det samme problem, min styring har hele tiden været på nettet.

Re: Tiden i styringen går for langsomt

: 11 apr 2023 08:31
af pille bruger
TRK skrev: 11 apr 2023 07:25 Det er en v7. Link til stokercloud: https://stokercloud.dk/v3/#/trk/main-page
Jeg fandt tråden der refereres til inden jeg postede, tror ikke det er helt det samme problem, min styring har hele tiden været på nettet.

Jeg har kigget dine indstillinger og grafer.
Efter kl 23 i aftes, så kommer der store sving i effekten - hvorfor det ?

Dit isue med tiden, kan måske være et problem med strømforsyningen.
Måske begyndende defekt strømforsyning til uret.
Jeg mistænker kondensatorer der kan skiftes, eller at batteriet er brugt op og skal skiftes.

Re: Tiden i styringen går for langsomt

: 11 apr 2023 11:03
af TRK
Kigger du lidt længere tilbage (havde fyret slukket om dagen pga. det gode vejr) så har der også været svingninger tidligere. Det har altid kørt lidt op og ned, men mit indtryk er at det er blevet værre efter dette problem opstod.

Hvis afvejningstiden kan være påvirket af dette problem, så tænker jeg en masse andet også opfører sig alternativt, som snegltid og evt. også reaktionstid.

Det lyder som om jeg må åbne styringen og tage et kig på indmaden... det er vist også efterhånden det eneste jeg ikke har roddet med på pillefyret endnu.

Re: Tiden i styringen går for langsomt

: 11 apr 2023 16:48
af svanggaard
Jeg kender ikke styringen overhovedet, men hvis den bliver sløv/træg, har Processoren garanteret travlt med et eller andet - ellers ville den jo reagere hurtigere på tastetryk.

Umiddelbart ville jeg starte med at lave lidt stikprøver på indstillinger. Er der indstillinger som mangler, eller er nulstillet? Processorer kan f.eks. ikke li' at dividere med 0 (nul) - det plejer at kaste en del fejlhåndtering af sig.

Er der flere print med kommunikation imellem? Hvis ja, hvis kommunikationen er dårlig grundet løse forbindelser eller andet, kan Processoren ha' travlt med at vente på svar fra sekundære print.

Re: Tiden i styringen går for langsomt

: 11 apr 2023 18:43
af Flammen
vil nu mene, at det er en defekt krystal. det vil også få indflydelse på clockfrekvensen på processoren

Re: Tiden i styringen går for langsomt

: 02 maj 2023 08:37
af TRK
Lige en opdatering, er ikke kommet så langt, men jeg har fundet ud af at når jeg tager netstikket ud, så går tiden som den skal og alt andet virker normalt også. Så indtil videre har jeg kørt styringen uden internet.

Re: Tiden i styringen går for langsomt

: 05 jul 2023 12:44
af TRK
Og så en sidste opdatering.
Jeg begyndte at fejlsøge på netværkssiden. Prøvede med nyt netværkskabel, men det gjorde ingen forskel.
Efterfølgende skiftede jeg konfigurationen på en ny port, så den blev isoleret fra resten af netværket, sat til 10 mbps fast i stedet for auto og deaktiverede en række avancerede funktioner (unify netværk).
Efterfølgende ser det ud til tingene er tilbage til normalen igen så længe jeg bruger den port med den nye konfiguration. Skifter jeg tilbage til porten med den gamle konfig, kommer problemet igen.
Så tjek netværksindstillingerne hvis du kommer ud for noget lignende :)

Tak til alle for forslag og ideer.