Heldigvis har nogen fået min ide :)
: 02 apr 2022 18:39
Der sad jeg for over 10 år siden og kom med et bud på hvordan man kunne lagre vindmøllestrøm. Efter Bornholmerurs princippet. Vindmøller hæver lodder når der er nok vind. Ved vindstille vil tyndekraften trække ned i lodderne og det vægt vil kunne trække en turbine. På den måde kan vindmøller give energi hele tiden. Det førte sjove kommentarer af sig på det forum jeg skrev på. Mest at det var tosset. Nu, er der så et firma der har sat det i gang. Noget jeg har kopieret fra Ill.videnskab.
"Den holder sammen på alting i universet og sikrer, at vores fødder er solidt plantet på jorden. Og nu skal tyngdekraften også lagre energi.
Det mener i hvert fald firmaet Energy Vault, som har en klar mission: Det vil bruge tyngdekraften til at lagre fx overskydende vindmøllestrøm, som elkunderne ikke når at forbruge. Derfor har Energy Vault konstrueret en seksarmet kran, som lige nu rager 70 meter op over den schweiziske by Bellinzona. Fra kranen dingler 35 tons tunge betonblokke, og selvom det ikke umiddelbart er til at se, fungerer blokkene som gigantiske batterier. Kranen gemmer nemlig overskydende energi i form af svævende betonklodser, som kan gøre nytte på de dage, hvor forbrugernes sult efter strøm i stikkontakten ryger i vejret.
Og det er langtfra den eneste måde, tyngdekraften skal hjælpe den grønne omstilling på. Også dybe brønde og hele søer skal lagre den overskydende energi.
Gemmer strøm til en regnvejrsdag
Princippet med at bruge tyngdekraften som batteri spiller direkte ind i den klimamæssige tidsånd, hvor vedvarende energikilder som solceller og vindmøller skal levere grøn strøm i stedet for elektricitet produceret af fx kulkraftværker. Men de vedvarende energikilder har et problem. På vindstille og overskyede dage har de svært ved at dække forbrugernes strømbehov, og omvendt er der dage, hvor det fx blæser så meget, at der produceres langt mere strøm, end forbrugerne kan nå at dræne ud af stikkontakten.
Greenpeace anslår fx, at Kina i 2016 spildte op mod 17 pct. af den grønne strøm – svarende til at forsyne op mod 20 millioner husstande med energi. Selv i lande som Danmark, hvor op mod halvdelen af strømmen årligt kan komme fra vindmøller, er der tidspunkter, hvor strømmen bliver nødt til at komme fra kulkraft.
Og det er her, løsninger som den seksarmede kran i Schweiz kommer ind i billedet. Sådanne anlæg kan nemlig gemme overskudsstrømmen fra de gode dage for at bruge den på de dårlige. Derved undgår vi, at den grønne strøm går til spilde.
Stablede blokke lagrer energi
Kranen har fået navnet Commercial Demonstration Unit (CDU) og er blevet opdateret i 2021, så den nu kan sættes i kommerciel drift verden over.
“Vores system kan installeres alle steder, hvor der er forbindelse til elnettet. Det lades op ved at løfte blokkene op med overskydende strøm fra vindmøller eller solceller, når der ikke er brug for den, og sænke blokkene ned igen, når strømmen igen skal bruges,” fortæller Robert Piconi, CEO i Energy Vault, til Illustreret Videnskab.
Teknologien bygger på et simpelt princip om, at det kræver energi at løfte en genstand op fra jorden. Den energi kan fx komme fra overskydende vindmøllestrøm, som driver motorerne på kranens arme. Via kraftige stålwirer løfter motorerne betonblokke op i højden og stabler dem.
Når forbrugernes behov for strøm igen stiger, lader kranen langsomt blokkene synke ned mod jorden. Bevægelsen driver en generator, som producerer elektricitet. Princippet bliver også udnyttet i fx bornholmerure, hvor uret holdes i gang af et vægtlod, der langsomt trækker et kabel nedad.
Den energi, som kranen oprindeligt brugte på at løfte blokken op, bliver dermed leveret tilbage igen – eller i hvert fald det meste af den, for systemet udnytter ikke energien 100 pct.
Batterier bryder i brand
Den opskalerede metode med at hæve og sænke tonstunge vægtlodder giver ifølge Energy Vaults egne beregninger en virkningsgrad på over 75 pct. Det betyder, at langt hovedparten af den strøm, der oprindeligt blev lagret, kan hentes ud og bruges igen. Men ca. 25 pct. af energien går tabt pga. gnidningsmodstand og varme i motorer og bevægelige dele.
Til sammenligning kan litium-ion-batterier opnå en virkningsgrad på omkring 90 pct., men batterierne mister ydeevne, for hver gang de bliver op- og afladet. I det lange løb er tyngdekraftanlæg derfor næsten lige så effektive. Samtidig har litium-ion-batterier en medfødt risiko for at bryde i brand, hvor tyngdekraftanlæggene er langt sikrere.
Kranen i De Schweiziske Alper er ikke alene om at udnytte tyngdekraften til at lagre strøm. Den populæreste form for tyngdekraftanlæg er en slags vandbatteri kaldet
Pumped Storage Hydropower (PSH). Her driver overskydende strøm en pumpe, der flytter vand fra et lavtliggende reservoir op i et højere. Når strømmen igen skal bruges, løber vandet tilbage og driver undervejs en turbine, som skaber elektricitet."
"Den holder sammen på alting i universet og sikrer, at vores fødder er solidt plantet på jorden. Og nu skal tyngdekraften også lagre energi.
Det mener i hvert fald firmaet Energy Vault, som har en klar mission: Det vil bruge tyngdekraften til at lagre fx overskydende vindmøllestrøm, som elkunderne ikke når at forbruge. Derfor har Energy Vault konstrueret en seksarmet kran, som lige nu rager 70 meter op over den schweiziske by Bellinzona. Fra kranen dingler 35 tons tunge betonblokke, og selvom det ikke umiddelbart er til at se, fungerer blokkene som gigantiske batterier. Kranen gemmer nemlig overskydende energi i form af svævende betonklodser, som kan gøre nytte på de dage, hvor forbrugernes sult efter strøm i stikkontakten ryger i vejret.
Og det er langtfra den eneste måde, tyngdekraften skal hjælpe den grønne omstilling på. Også dybe brønde og hele søer skal lagre den overskydende energi.
Gemmer strøm til en regnvejrsdag
Princippet med at bruge tyngdekraften som batteri spiller direkte ind i den klimamæssige tidsånd, hvor vedvarende energikilder som solceller og vindmøller skal levere grøn strøm i stedet for elektricitet produceret af fx kulkraftværker. Men de vedvarende energikilder har et problem. På vindstille og overskyede dage har de svært ved at dække forbrugernes strømbehov, og omvendt er der dage, hvor det fx blæser så meget, at der produceres langt mere strøm, end forbrugerne kan nå at dræne ud af stikkontakten.
Greenpeace anslår fx, at Kina i 2016 spildte op mod 17 pct. af den grønne strøm – svarende til at forsyne op mod 20 millioner husstande med energi. Selv i lande som Danmark, hvor op mod halvdelen af strømmen årligt kan komme fra vindmøller, er der tidspunkter, hvor strømmen bliver nødt til at komme fra kulkraft.
Og det er her, løsninger som den seksarmede kran i Schweiz kommer ind i billedet. Sådanne anlæg kan nemlig gemme overskudsstrømmen fra de gode dage for at bruge den på de dårlige. Derved undgår vi, at den grønne strøm går til spilde.
Stablede blokke lagrer energi
Kranen har fået navnet Commercial Demonstration Unit (CDU) og er blevet opdateret i 2021, så den nu kan sættes i kommerciel drift verden over.
“Vores system kan installeres alle steder, hvor der er forbindelse til elnettet. Det lades op ved at løfte blokkene op med overskydende strøm fra vindmøller eller solceller, når der ikke er brug for den, og sænke blokkene ned igen, når strømmen igen skal bruges,” fortæller Robert Piconi, CEO i Energy Vault, til Illustreret Videnskab.
Teknologien bygger på et simpelt princip om, at det kræver energi at løfte en genstand op fra jorden. Den energi kan fx komme fra overskydende vindmøllestrøm, som driver motorerne på kranens arme. Via kraftige stålwirer løfter motorerne betonblokke op i højden og stabler dem.
Når forbrugernes behov for strøm igen stiger, lader kranen langsomt blokkene synke ned mod jorden. Bevægelsen driver en generator, som producerer elektricitet. Princippet bliver også udnyttet i fx bornholmerure, hvor uret holdes i gang af et vægtlod, der langsomt trækker et kabel nedad.
Den energi, som kranen oprindeligt brugte på at løfte blokken op, bliver dermed leveret tilbage igen – eller i hvert fald det meste af den, for systemet udnytter ikke energien 100 pct.
Batterier bryder i brand
Den opskalerede metode med at hæve og sænke tonstunge vægtlodder giver ifølge Energy Vaults egne beregninger en virkningsgrad på over 75 pct. Det betyder, at langt hovedparten af den strøm, der oprindeligt blev lagret, kan hentes ud og bruges igen. Men ca. 25 pct. af energien går tabt pga. gnidningsmodstand og varme i motorer og bevægelige dele.
Til sammenligning kan litium-ion-batterier opnå en virkningsgrad på omkring 90 pct., men batterierne mister ydeevne, for hver gang de bliver op- og afladet. I det lange løb er tyngdekraftanlæg derfor næsten lige så effektive. Samtidig har litium-ion-batterier en medfødt risiko for at bryde i brand, hvor tyngdekraftanlæggene er langt sikrere.
Kranen i De Schweiziske Alper er ikke alene om at udnytte tyngdekraften til at lagre strøm. Den populæreste form for tyngdekraftanlæg er en slags vandbatteri kaldet
Pumped Storage Hydropower (PSH). Her driver overskydende strøm en pumpe, der flytter vand fra et lavtliggende reservoir op i et højere. Når strømmen igen skal bruges, løber vandet tilbage og driver undervejs en turbine, som skaber elektricitet."