Side 1 af 1

Tynd gulvkonstruktion med vandbåren gulvvarme

: 22 jan 2022 15:28
af svanggaard
Jeg skal i gang med at lave et lille toilet på 1.salen. Jeg er dog noget udfordret på gulvkonstruktionen.

Gulvet skal bygges ovenpå bjælker i etageadskillelsen. Afstanden mellem bjælker er ca. 90 cm. Jeg kan sagtens montere nogle strøer mellem bjælkerne så vægten fordeles jævnt.

Den store udfordring er tykkelsen på gulvet. Jeg skal helst holde den samlede tykkelse, inkl. overgulv på ca. 35mm. Og jeg vil samtidigt rigtig gerne ha' vandbåret gulvvarme. Der bliver ikke bad eller andet gulvafløb i rummet - så decideret vådrum er det vel ikke. Men håndvask og toilet skal der være plads til. Jeg forventer umiddelbart at overgulvet skal være et linoleumsgulv (minimal tykkelse), men det ville være fint hvis jeg havde lidt større valgfrihed..

Nogen gode ideer? Hvilke materialer/opbygning vil være bedst når højden er så begrænset?

Re: Tynd gulvkonstruktion med vandbåren gulvvarme

: 22 jan 2022 16:06
af lamborg
Hej Svang .
Jeg ville nok bruge sådan noget som det her men højde er et problem da du her nok når op på 38 mm pga vinylen .
Min knægt har lige bruget det og det er nemt at arbejde med.
Men du kan læse om det her i brugsforrviringen ved godt det er reklame på men jeg har ikke nogen interesse i hvor det handles.
https://gulvlageret.dk/images/2020.11%2 ... v%2025.pdf

Re: Tynd gulvkonstruktion med vandbåren gulvvarme

: 22 jan 2022 17:51
af BWJ
Jeg ville også bruge Lamborgs forslag, med en 12mm spånplade ovenpå til vinylen, så ender vi nok i 39-40mm totalt.

Re: Tynd gulvkonstruktion med vandbåren gulvvarme

: 22 jan 2022 18:44
af MichaelK
Jeg har lige, sidste sommer, lavet nyt badeværelse. Jeg har også træ-etagedæk, så jeg stod i samme
problemstilling- Jeg ville dog have skiferklinker på, så min konstruktion er lavet stivere, end den du
har behov for. Med et valg af vinyl til gulvbeklædning, så behøver gulvet jo ikke at være helt stift.

Jeg ville tage Novopan klimagulv, og en 12 mm. vandfast krydsfinér, og så vinyl. En god kvalitet vinyl,
der egner sig til vådrum er at foretrække. Den samlede tykkelse på gulvopbygningen, kan nok holdes
på omkring 37-38 mm. Min er ca. 45-50 mm. på grund af klinkerne (naturskifer).

Husk at vinylgulve i vådrum skal svejses i samlingerne for, at overholde kravene til vådrum. I tilfælde
af vandskade, kan det være et forsikringsmæssigt problem, hvis det ikke er udført korrekt?


Mvh.

Lagde ekstra strøer ind for afstivning, da der skulle klinker på
IMG_20210713_102347.jpg
Vi valgte selv at fræse vendespor
IMG_20210713_124418.jpg
Fordi klinkerne skal have en "død" plade at hæfte på, så skulle der Fermacell gips på
IMG_20210713_155129.jpg
Færdigt resultat efter 14 dage
IMG_20210904_084223.jpg
PS.:
Min bror (ham på billederne) og jeg, er utroligt tilfredse med resultatet.
Gulvvarmen bliver styret af en returventil i fyrrummet. og komforten i
gulvvarme er bare helt i top :great:

PPS.:
Jo, der er monteret vådrumsmembran efter alle forskrifter 8)

Re: Tynd gulvkonstruktion med vandbåren gulvvarme

: 22 jan 2022 20:08
af svanggaard
Jeg har set denne konstruktion:
gulvvarme-10.jpg
Konstruktionen er fundet her.

Umiddelbart vil det kunne fungere og gulvvarmen vil ikke snuppe kostbar højde. Hvad mener panelet - vil det kunne fungere?

Er er spånpladegulv (22mm) stift nok til at gulvfliser beholder vedhæftningen?

Og endelig... Jeg får nok brug for en gulvvarmeshunt. Umiddelbart synes jeg det er lidt at skyde gråspurve med kanoner - arealet er ca 9,6m2. Men der vel ingen/simplere vej udenom hvis det skal laves rigtigt? Fremløbet er ret præcist 60 grader.

Re: Tynd gulvkonstruktion med vandbåren gulvvarme

: 22 jan 2022 20:27
af MichaelK
Din fundne løsning kan bestemt også bruges, og så bliver konstruktionen endnu tyndere.
Jeg havde ikke selv den mulighed, da pladsen under gulvbrædderne ikke var til det.
Omvendt tror jeg ikke på, at konstruktionen vil være stiv nok til fliser?

Novopan klimagulv (22 mm. spånplade), er ikke stiv nok til fliser alene. I det tilfælde
skal der lægges et lag gulvgips ind i ligningen, og så bliver laget endnu tykkere.

Mit badeværelse er knap 8 m2., og til det lille areal synes jeg at en "rigtig" gulvvarme-
shunt var en alt for dyr løsning. Jeg har, som tidligere skrevet valgt at bruge en retur-
ventil på, ja returen :wink: Efter lidt justering fungere det helt upåklageligt, og kan laves
for en plovmand :great:
IMG_20210720_184826.jpg
PS.:
De øvrige pexrør er ikke gulvvarme, men frem og retur
til radiatorer i den ene ende af huset. FJR-ventilen er
monteret med afstand til fordelerrøret, for ikke at den
skal blive påvirket så meget af de andre.

Re: Tynd gulvkonstruktion med vandbåren gulvvarme

: 22 jan 2022 20:38
af svanggaard
Hvad skal man regne med at et fliselag inkl. klæb kommer op i af tykkelse?

Ved at placere slangerne mellem strøerne få jeg jo en sidegevinst - understøtning over alt i samme højde som gulvstrøerne. Det er måske lige før jeg kan nøjes med et lag gulvpap/tynd finer + 1 lag gulvgips?

Re: Tynd gulvkonstruktion med vandbåren gulvvarme

: 22 jan 2022 20:49
af MichaelK
svanggaard skrev: 22 jan 2022 20:38 Hvad skal man regne med at et fliselag inkl. klæb kommer op i af tykkelse?

Ved at placere slangerne mellem strøerne få jeg jo en sidegevinst - understøtning over alt i samme højde som gulvstrøerne. Det er måske lige før jeg kan nøjes med et lag gulvpap/tynd finer + 1 lag gulvgips?
Fliselagets tykkelse afhænger jo af tykkelsen på klinkerne, men jeg vil sige 10-15 mm.

Jeg aner ikke om understøtningen vil være god nok til fliser, hvis Du vil lave det som
Du beskriver her? Er gulvkonstruktionen ikke stiv nok, så hopper fliserne af igen, når
der er gået på det et stykke tid. Det er jeg ret sikker på! Selv med min opbygning,
skulle klinkerne limes med en special (og dyr) fliselim til denne type gulv.
IMG_20210722_124237.jpg
Jeg har i øvrigt begået een fejl med mit gulv :oops: Anbefalet klinkestørrelse til denne
type gulv, er maks. 30 x 30 centimeter. Mine er 30 x 60, men efter mere end et ½ år,
så holder de endnu. Jeg håber derfor der går alligevel? :?

Re: Tynd gulvkonstruktion med vandbåren gulvvarme

: 23 jan 2022 14:44
af pso
Jeg har en gulvvarme Shunt inkl styring til salg her på stokerpro for 1000 kr, var det noget til projektet?

Re: Tynd gulvkonstruktion med vandbåren gulvvarme

: 24 jan 2022 06:12
af svanggaard
@pso Jeg tror jeg går efter en FJVR ventil i første omgang. Men jeg har set annoncen hvis det bliver aktuelt.