Side 1 af 1

Udfordrende tilføjelse af pillefyr

: 13 dec 2019 21:32
af jensbor
Kære eksperter,

Jeg vil tilføje et pillefyr til mit eksisterende varmeanlæg, fordi min solvarme og masseovn ikke er tilstrækkelig. Vedhæftet ser I min eksisterende løsning og min idé til tilføjelsen af pillefyret. Jeg har overbevist mig selv om, at min idé vil fungere - men hva' siger eksperterne her på Stoker Pro til løsningen? Mit hus i 2 plan er på 130 kvm. og dårligt isoleret og radiatorerne sidder på et enkeltstrenget anlæg.

Varmesystem uden pillefyr (nuværende løsning)
VARMESYSTEM_UDEN_PILLEFYR.png
Varmesystem med pillefyr (min kommende løsning)
VARMESYSTEM_MED_PILLEFYR.png
Jeg har ikke købt pillefyret endnu og gode anbefalinger er derfor også velkomne!

Mvh. Jens

Re: Udfordrende tilføjelse af pillefyr

: 15 dec 2019 18:10
af PellX21
Ved godt dette ikke er et direkte svar på dit spørgsmål - men -

var det ikke lettere at placere en luft-luft vp et sted der ville give god hjælp til varmen i de koldere områder og så supplere med en form for varmeflyt til masseovnen?

Re: Udfordrende tilføjelse af pillefyr

: 16 dec 2019 11:21
af Bri_Jac
Måske det ikke er tegnet med, men jeg ser ikke at der er sikkerhedsventil på pillefyret, dette kræves se nedenstående link.
Jeg antager at overkogssikring er integreret på kedlen

http://www.skorstensfejermester.dk/kede ... anlaeg.pdf

Re: Udfordrende tilføjelse af pillefyr

: 16 dec 2019 14:03
af jensbor
Vi magter ikke at fyre i masseovnen i længere perioder ad gangen, og ønsker derfor mulighed for vandbåren varme i hele huset. Jeg har opdateret tegningen med sikkerhedsventilerne. Men tror I, at tilføjelsen af pillefyret, som skitseret på tegningen, vil fungere!?

VARMESYSTEM_MED_PILLEFYR.png

Mvh. Jens

Re: Udfordrende tilføjelse af pillefyr

: 17 dec 2019 12:54
af Bri_Jac
Jeg synes det ser fint ud, og er specielt glad for at du selv huskede at have kontraventiler på både masse og pillefyr.
Da du har 1-strengs anlæg (som jeg havde i mit gamle hus med oliefyr) så er det vigtigt at der ALTID er varmt vand i fremløb, dvs du skal have et pille fyr som kan gå ned i ydelse som fx. NBEs modeller. Som jeg husker at have læst så er fx. IWABO "kun" tænd sluk, og det er ikke gavnligt for dit setup