Side 1 af 1

Advarsel - Silo og ekstern snegl.

: 10 mar 2018 19:20
af Lintz
Havde lidt problemer med fyret sidste weekend hvor den meldte "Fejloptændning.

Hovedproblemet var her en lille ting som jeg godt vil advare om.

Siloen er af denne type:
Silo.jpg
Der var sket det at sneglen over tid havde gnavet sig igennem stålet i bunden af siloen med det resultat at den havde sat sig urokkelig fast.
Snegl.jpg
Her et foto set indfra efter sneglen var blevet rykket ud:
Hul.jpg
Jeg prøvede efterfølgende at lave ca 2 cm luft mellem sneglrør og siloen men da snegl begyndte at fyldes blev den længere og begyndte at skrabe mod hullet.
Løsning.jpg
Løsningen blev at jeg bukkede et stykke stålplade og satte faste med lidt silikone. Nu kan sneglen så kører op imod denne plade forhåbentlig de næste mange år.

Så måske det var en ide lige at tjekke bunden af siloen en dag hvor den alligevel næsten er kørt i bund.

Jeg var heldig at det ikke kostede en snegl, gearmotor, eller måske en kondensator.

Re: Advarsel - Silo og ekstern snegl.

: 10 mar 2018 22:49
af T-mek
Kunne man ikke bare skære en stump af sneglen ?

Re: Advarsel - Silo og ekstern snegl.

: 11 mar 2018 07:03
af Lintz
T-mek skrev: 10 mar 2018 22:49 Kunne man ikke bare skære en stump af sneglen ?
Det er også en mulighed - Var inde på den tanke men den strækker sig en del.

Så hvor meget er for lidt - Og hvor meget er for meget ?

- Dette var også bare en lille advarsel / påmindelse om at man måske lige bør tjekke om den rører silo-væggen og / eller er på vej igennem den.

- Min har så ædt lidt over 50 tons piller inden det blev aktuelt, pladen jeg har sat i er lidt tykkere end silovæggen så mon ikke den nemt snupper 50 - 70 tons mere uden dette problem.