Side 1 af 1

Laddomat 21-60 - type af spidsmuffe

: 04 mar 2018 13:07
af Delphy
Jeg vil helt undlade at kommentere på hvor langt jeg er med fyrrumsprojektet :oops: - og bare komme til spørgsmålet:

På min laddomat 21-60 har de 3 kuglehaner omløbere og medfølgende pakninger, som muliggør en hurtig afmontering af selve ladeventilen i tilfælde af service osv. Alt fint der. Den modsatte ende af hver kuglehane (altså tilkoblingen til f/r fra fyr osv) er i 5/4", og jeg forventede blot at skrue alm. sorte fittings i. Problemet er, at jeg synes det ser ud som om det er en speciel type af spidsmuffe der skal bruges - gevindet i hanen er ikke særligt langt (billede 1), og en spidsmuffe kan derfor ikke skrues langt ind (Billede 2) - derudover er der en slebet overflade i bunden, som tyder på at der skal en pakning i (billede 3) - og derfor altså ikke en traditionel fitting skrues i.

Hvad siger I nogen erfaringer/forslag?

Tak!

Re: Laddomat 21-60 - type af spidsmuffe

: 04 mar 2018 15:01
af sologbrænde
rigeligt , bare pak og skru sammen !!!

Re: Laddomat 21-60 - type af spidsmuffe

: 04 mar 2018 17:20
af pelle
Det er som Sol og brænde skriver. Godt med pakgarn og paksalve og skru til. Det skal nok blive tæt.

Re: Laddomat 21-60 - type af spidsmuffe

: 04 mar 2018 17:31
af Delphy
Tak for svarene - Også min tanke, men idet spidsmufferne er koniske, og det virker som om den rammer bunden af gevindet i hane-unionen (dvs. rammer mod det slebne område) er bekymringen om den reelt når at slutte tæt i trådene - også selvom der er rigeligt med garn... men men, det må jo komme an på en prøve :great:

Re: Laddomat 21-60 - type af spidsmuffe

: 04 mar 2018 18:12
af pelle
Delphy skrev: 04 mar 2018 17:31 Tak for svarene - Også min tanke, men idet spidsmufferne er koniske, og det virker som om den rammer bunden af gevindet i hane-unionen (dvs. rammer mod det slebne område) er bekymringen om den reelt når at slutte tæt i trådene - også selvom der er rigeligt med garn... men men, det må jo komme an på en prøve :great:
Evt. sav lidt af dem. Er de for lange er det nok ikke så godt. Men, er de korte og koniske skal det nok blive tæt

Re: Laddomat 21-60 - type af spidsmuffe

: 05 mar 2018 16:16
af Jens
Kan ikke se på muffen om det er en billig model, - men har selv haft nogle billige fittings fra vvs-esperten, som simpelthen var ekstrem koniske. De spidsede helt vildt i gevindet/fittingsenden.
Så hvis det er en sådan, så vil en dyrere model (hedder de ikke GF ?) måske afhjælpe lidt af problemet, - men ellers som de andre siger tilpas med pakgarn og paksalve, så skal det nok komme til at holde tæt.

Re: Laddomat 21-60 - type af spidsmuffe

: 29 maj 2018 10:26
af Delphy
Hej igen,

Lige en opdatering herfra - jeg valgte at få fat i de lidt dyrere fittings, af mærket GF (som bl.a. forhandles af Hatten i Roskilde) og som @Jens skriver, er stigningen lidt mere moderat - og samtidig fik jeg drejet dem af på kanten, således at de, hvis de skulle ramme bunden af fittingen på ladeventilen, kunne slutte tæt omkring en gummipakning. Det blev dog ikke nødvendigt, idet de som nævnt, ikke spidser så meget som de billige. Så - tak for tippet :great: :)